5 tips til at tiltrække unge, kvalificerede medarbejdere

Byggebranchen oplever vækst, og dermed også mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så hvordan sikrer du, at nyuddannede kommer og banker på din dør, når de skal finde et job?

Her får du 5 råd og konkrete ideer til, hvordan du kan tiltrække den næste generation af kvalificeret arbejdskraft:

1: Vær til stede der, hvor dine fremtidige medarbejdere er:

For mange virksomheder kan det være tidskrævende at være til stede på de sociale medier. Hvad skal man dele på Facebook? Og gør det overhovedet en forskel hvis man kun deler noget en gang i mellem? Svaret er ofte JA, i hvert fald hvis du vil tiltrække den næste generation af medarbejdere. De unge bruger mange timer online hver eneste dag, og hvis de finder et jobopslag, vil de ofte undersøge virksomheden på Facebook.

Konkret ide: Opret en side på Facebook og del billeder med lidt tekst en gang i mellem. Vis jeres virksomhedskultur, medarbejderne, projekterne I arbejder på osv. Generelt bare hverdagsbilleder der giver fremtidige medarbejdere et indblik i, hvordan det er at arbejde hos jer. Så er I allerede et skridt foran.

2: Brug teknologi i dagligdagen:

Den næste generation af medarbejdere er vant til at arbejde med digitale redskaber, og vil gerne arbejde i en virksomhed som er ”med på noderne”. Hvorfor skrive ting ned på en lap papir, når man kan skrive det ned på en tablet, og sende det direkte videre til mester? Gør brug af forskellige teknologier i hverdagen – det vil ikke kun tiltrække unge medarbejdere, det vil også optimere din virksomhed. Og det er jo ikke så ringe endda!

Konkret ide: Begynd at bruge tablets i hverdagen. Sørg for at dine medarbejdere har en tablet til rådighed når de er ude på byggepladsen, når der skal bestilles varer, eller når arbejdet skal dokumenteres. Det gør jer til en moderne virksomhed, og det tæller hos de unge.

3: Giv de rigtige medarbejderfordele:

Vi kommer ikke uden om det. Hvis du gerne vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft, så bliver du nødt til at være et skridt foran dine konkurrenter på medarbejderfordelene. Det viser dine kommende medarbejdere, at du tager deres ve og vel seriøst. Betalt telefoni er en klassiker, men tænk gerne ud af boksen.

Konkret ide: Undersøg hvad der gør dine medarbejdere glade, og hvad der kan fungere som en lille ekstra forkælelse i hverdagen. Måske en gratis massage én gang om måneden til de ømme rygge ville være populært? Se det som en investering: Glade medarbejdere giver glade kunder. Det giver et godt ry, og så kommer ansøgningerne.

4: Læg vægt på et godt arbejdsmiljø:

For mange unge er virksomhedens arbejdsmiljø vigtigt. Det er trods alt et sted de skal bruge 40 timer om ugen, så de vil gerne være glade for at stå op og gå på arbejde hver dag. Derfor er det vigtigt at I fokuserer på at skabe et godt arbejdsmiljø, og et stærkt fællesskab. (Og selvfølgelig vise det på de sociale medier, som punkt 1 beskriver).

Konkret ide: Gør det til en tradition at samle virksomhedens medarbejdere til noget socialt én eller to gange om ugen. F.eks. mandag morgen hvor I fortæller om ugens planer over morgenmaden, og igen fredag eftermiddag hvor I deler ugens højdepunkter – evt. over en øl eller to. Det giver noget fællesskab i virksomheden, og det er vigtigt for unge.

5: Tag lærlinge ind:

Et lærlingeforløb er en gylden mulighed for at vise din virksomhed frem, og skabe en relation til den potentielle medarbejder. Hvis lærlingen får et godt forhold til din virksomhed, vil han/hun med al sandsynlighed komme tilbage når det bliver tid til at finde et arbejde. Og det har sine fordele – du har allerede lært personen op i virksomhedens processer, og du ved om personen har noget at byde på.

Konkret forslag: Tag mindst én lærling ind om året. Det kræver selvfølgelig noget planlægning og nogle ekstra ressourcer at lære en person op, men han/hun vil medbringe en masse motivation til at lære og bevise sit værd. Og når lærlingen er færdig, og skal til at lede efter et job, så vil din virksomhed ofte så øverst på listen. (Kampen om lærlinge kan være hård for tiden, men hvis du arbejder på de andre punker vil din virksomhed være attraktiv for potentielle lærlinge.)

Sådan kommer du i gang:

Start ét sted. Du kan f.eks. starte med at gøre din virksomhed mere digital ved hjælp af KlarPris' markedsplads. Prøv den gratis i 14 dage og se, hvordan du kan optimere dit indkøb og spare tid på at handle varer.

Klik her og prøv 14 dage gratis!

Mere fra...

26.10.2023KlarPris ApS

Sponseret

KlarPris fejrer 10-års jubilæum med handelsrekord via platformen

07.10.2022KlarPris ApS

Sponseret

TS-gruppen vælger KlarPris som indkøbs- og dataværktøj

14.06.2022KlarPris ApS

Sponseret

Nyt samarbejde: Elfam vælger KlarPris som indkøbssystem

04.10.2021KlarPris ApS

Sponseret

Oplev det nye og brugervenlige kalkulationssystem på VVS'21!

13.04.2021KlarPris ApS

Sponseret

Ahlsell Ref: “Samarbejdet øger eksponeringen af vores køleprodukter”

23.03.2021KlarPris ApS

Sponseret

E-Komplet og KlarPris forenkler forretningsprocesser for installatører med nyt, strategisk samarbejde!