AO tager stort skridt mod ny prisstruktur

Brødrene AO Johansen lancerer priskonceptet ”Spot on”, som indebærer, at over 3.000 af de mest populære produkter er sat ned i pris, så de matcher de online-priser, som forbrugerne selv kan finde på nettet. Det er valgfrit, om AOs kunder vil benytte konceptet.

AOs nye ”Spot on”-koncept er første skridt i retning mod en mere gennemsigtig prisstruktur i branchen, mener Stefan Funch Jensen, der er direktør for E-handel og marketing i AO. .

Med lanceringen af priskonceptet ”Spot on” har Brødrene AO Johansen sat priserne ned på 3.000 af de mest solgte varer, så de nye priser matcher de onlinepriser, som Hr. og Fru Jensen selv kan finde på internettet derhjemme.

Læs også: VVS-grossister ændrer prisstruktur

Baggrunden for lanceringen af det nye priskoncept er, at AO gerne vil gøre op med VVS-branchens komplicerede rabatstruktur, der byder på høje listepriser og tårnhøje individuelle rabatter, som gør det svært for installatørerne at gennemskue, hvor de reelt får den billigste pris for et produkt.

”Spot On”-konceptet skal ifølge AO sikre, at installatørerne bruger mindre tid på at finde den rigtige pris og mere tid hos kunden. Samtidig er AOs mål med konceptet at højne troværdigheden i branchen, så installatørerne ikke længere kommer ud for, at slutkunderne bliver sure, fordi de har fundet priserne på ønskede produkter billigere online.

Kræver høj timepris
”Spot on”-konceptet blev rullet i gang i marts og bliver allerede benyttet af 13.000 håndværkere, viser AOs egne tal. Ifølge Stefan Funch Jensen, der er direktør for E-handel og marketing i Brødrene AO Johansen, er det dog ikke alle installatører, der vil have gavn af ”Spot On”-konceptet.

”Nogle installatører er klar til at udnytte konceptet, andre er ikke. Hvis man skal have succes med ”Spot On”, kræver det, at forretningen er tilpasset, så man tjener pengene på sine kompetencer via en højere timepris, fremfor at lave avancen på produkterne”, siger Stefan Funch Jensen og understreger, at det er valgfrit for AOs kunder at tilmelde sig det nye koncept.

”De håndværkere, der ikke har transformeret forretningen og hævet timeprisen endnu, står lidt med håret i postkassen. Men det er ikke AOs ønske at tage brødet ud af munden på dem, derfor står det frit for, om man vil tilmelde sig de her nettopriser eller ej”, konstaterer Stefan Funch Jensen.

Om "Spot on"

”Spot on” blev lanceret i marts 2015. Omkring 13.000 håndværkere benytter sig allerede af konceptet, der omfatter over 3.000 af de mest populære varer inden for VVS, el, værktøj og VA. 

Bliver udbygget 
Selvom AO proklamerer, at konceptet har givet ”genlyd i branchen”, så udgør de 3.000 ”Spot on”-produkter kun 65 procent af AOs såkaldte plukvarer.

De resterende 35 procent bliver fortsat solgt via individuelle aftaler med installatørerne. Stefan Funch Jensen erkender desuden, at der i dag er en række større installationsvirksomheder, der har rabataftaler, der sikrer dem noget billigere priser end ”Spot on”-priserne.

Læs også: Hvor lander den nye markedsstruktur?

Så der er altså fortsat et stykke vej til en fuldstændig gennemsigtig og simpel prisstruktur hos AO, men ifølge Stefan Funch Jensen er konceptet kun første skridt i en længerevarende udvikling.

Han forventer, at AO inden for kort tid vil udvide konceptet yderligere, og han spår i samme åndedrag, at de øvrige grossister vil følge trop med lignende tiltag, der gør branchens prisstruktur mere gennemsigtig.

”Det er jo et problem for en branche, hvis virksomheder som KlarPris og ProSave kan tjene penge udelukkende på at skabe gennemsigtighed. Den slags virksomheder har været et nødvendigt onde og en rigtig god service for installatørerne. Men det er altså ikke en service, de behøver længere, hvis de primært køber ind gennem AO”, siger Stefan Funch Jensen.

Prissammenligning stadig vigtig
Den betragtning er KlarPris-stifter Jens Davidsen dog ikke enig i – nærmere tvært i mod:

”Jeg synes kun, det er positivt, at AO forsøger at gøre prisstrukturen i branchen mere gennemsigtig, men det ændrer ikke ved vores berettigelse i markedet. Man kan illustrere det med et eksempel fra rejsebranchen: SAS har eksempelvis indført noget der hedder SAS Plus og SAS Go, men det fjerner jo ikke på behovet for at sammenligne SAS’ priser med Norwegian, Easyjet og British Airways, når vi skal en tur til London. Jeg tror snarere, det gør behovet større”, konstaterer Jens Davidsen.

Læs også: Sejt træk at ændre VVS-branchens prisstruktur

Solar meldte i august sidste år ud, at grossisten nedjusterede priserne til nettopriser på deres egne såkaldte ”grå produkter” (alt det der ligger i gulv og væg). AOs ”Spot on”-koncept inkluderer til forskel også populære mærkevareprodukter som eksempelvis LK, Hansgrohe og Ifö.  

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

ACO Nordic A/S

Sponseret

Fuldautomatiske fedtudskillere i ny terminal i Københavns Lufthavn

Installator.dk

Andersen & Heegaard får ny international ejer

Installator.dk

Fjernvarmepuljen åbner med fordoblet støttebeløb

Installator.dk

Nyt projekt skal gøre overskudsvarme til en bedre forretning

Installator.dk

TEKNIQ: Kompetencer vægter højere end ren straffeattest

Installator.dk

Markant fremgang på elinstallatøruddannelsen

Installator.dk

Erhvervsakademi København øger optaget på installatøruddannelserne

Installator.dk

Verdo investerer i fremtidens vandforsyning i Randers

Installator.dk

SIF Gruppen køber op i Nordsjælland

Installator.dk

DTU vil afsløre skjult varmespild med data fra 2.000 lejligheder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle