Behovstyret ventilation til familieboliger i Ørestaden

Venti leverer aggregater og kanaler til 72 familieboliger i Skyttehusenes byggefelt 6.

02.10.2017

Sponseret

Venti AS

Det var oprindeligt planen at anvende en ventilationsløsning med aggregater placeret i skakt, men Claus Sørensen fra hoved- og totalentreprenøren Dyrlund Sørensen A/S kunne se klare fordele ved at placere aggregaterne inde i boligerne.

Bellakvarteret i Ørestaden er en helt ny bydel i København. Her er ambitionen at kombinere en bopæl i byen med adgang til haver og grønne arealer. Skyttehusene er en del af det nye Bellakvarter og bygges tæt på vartegnet Bella Sky på Bellacenterets gamle parkeringspladser. Der bygges i alt 217 familieboliger, 171 ungdomsboliger og 22 mindre boliger. FSB, som er én af Københavns største almene boligforeninger, står bag byggeriet.

Skyttehusene er inspireret af Københavns gamle kvarterer, og opbygges i tætte bymiljøer i 5-6 etagers højde. Husene opføres i forskellige etaper og de første boliger ventes indflytningsklare i 2018. Alle boliger forventes at stå færdige med udgangen af 2020.

Pladsbesparende og smart løsning
En af mange fordele ved at vælge en decentral løsning fremfor en central er, at man sparer en del rørføring og brandsikring, og det er derfor ofte en langt mere omkostningseffektiv løsning. Samtidig tilgodeser man i højere grad mere individuelle behov, da beboerne selv kan kontrollere indeklimaet i boligen.

I dette projekt faldt valget på Vallox 90K MV, som er et vægmonteret aggregat med integrereret emhættedrift. Udover at opfylde krav til virkningsgrad og energiforbrug, er dette aggregat også særlig støjsvagt.

”I boligbyggeri skal kravet om etablering af varmegenvinding tilgodeses og samtidig skal så megen plads som muligt udnyttes til beboelsesareal,” fortæller Claus Sørensen. ”Vallox 90K er en smart og pladsbesparende løsning, hvor man udnytter et køkkenskab, der ellers opleves som spildplads. Vi har tidligere brugt disse anlæg med stor succes”.

For FSB der står for driften af boligerne, så man også en klar fordel ved at montere aggregaterne i lejeboligerne, da de således løbende vil have adgang til boligerne i forbindelse med service og herved får indblik i de enkelte lejligheders stand.

Intelligent og centralt styret
Vallox 90K leveres med to mulige styringer: en enkel 4 trin styring (MC) eller en digital MyVallox (MV) styring. I det aktuelle byggeri valgte man aggregater med den digitale styring MV, der giver de bedste forudsætninger for en optimal ventilation af boligen. MyVallox leveres med indbygget fugtsensor, der sikrer behovsstyret og langt mere energieffektiv og økonomisk drift af ventilationen. MyVallox kan desuden tilkobles datanettet, og kan tilkobles overordnet hus automatik og CTS system.

Venti er eneforhandler af ventilationsløsninger fra Vallox i Danmark og står i det aktuelle projekt for levering, koordinering og teknisk support.

Læs mere om Vallox 90K 

08.09.2020Venti AS

Sponseret

Den rette indeklimaløsning sikrer energioptimeret drift og et godt arbejdsmiljø

25.08.2020Venti AS

Sponseret

Årsmøde i Dansk Svømmebadsteknisk Forening

22.07.2020Venti AS

Sponseret

BRANDSLUKNINGSMATERIEL AF HØJESTE KVALITET

15.07.2020Venti AS

Sponseret

NYT UDDANNELSESCAMPUS I HJERTET AF HORSENS

08.07.2020Venti AS

Sponseret

VENTI HONORERER DE UNIKKE KRAV FRA HOTEL ALSIK

18.05.2020Venti AS

Sponseret

Vallox 51K MV er en effektiv, støjsvag og pladsbesparende emhætte- og ventilationsløsning til små lejligheder