Solcelle-virksomhed går konkurs
Solcellefirmaet BlueSolar har drejet nøglen om grundet manglende aktiviteter og indtægter.
Manglende indtægter og aktiviteter har kostet livet for solcellefirmaet BlueSolar fra Fredericia. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.
Læs også: BlueSolar Erhverv får ny medejer
Og konkursårsagen skyldes ifølge virksomheden et stillestående marked.
Regeringens henholdende politik på solcelleområdet har betydet, at markedet har været helt gået i stå i næsten to år. Uden indtægter, ingen aktivitet, skriver BlueSolar på sin hjemmeside.
Virksomheden har i flere år kæmpet med manglende ordrer.
I to år har der stort set ikke været nogen ordrer, for alle har ventet på en ratificering fra EU. I 2013 levede vi af det, vi ikke havde nået i 2012, men i 2014 var stort set alt gået i stå. Nu ser det så ud til, at reglerne bliver godkendt, men jeg vil tro, at 80 procent af solcelle-selskaberne er gået ned. Og vi har regnet ud, at der samlet er røget omkring 4.000 arbejdspladser i Danmark på den konto, siger Jørn Limann, medstifter og tidligere medejer af BlueSolar, til Fredericia Dagblad.
Læs også: Færre installatører går konkurs
Konkursbegæringen blev indgivet af en af medarbejdernes fagforening. På det tidspunkt var der kun fire ansatte tilbage i BlueSolar.
-SSM