Boligforeninger er et åbent marked for ventilationsvirksomheder

Alt for mange lejligheder i almennyttige boligforeninger lider under dårlig luft og skimmelsvamp. Det skaber et kæmpestort åbent marked for ventilationsvirksomhederne. En fælles PR-kampagne rettet mod boligselskaberne kan være på vej.

Teknologisk Instituts ventilationsekspert Christian Grønborg Nicolaisen efterlyser en fælles branchekampagne, der skal få boligselskaber til at investere i moderne ventilation..

Tillukkede lejligheder bygget i beton er et stigende problem for boligselskaber, der har store udgifter til genhusning og renovering, når en lejlighed bliver ramt af skimmelsvamp. Gammeldags ventilation suger varme ud af boligen, og det får beboere til at lukke for spjæld for at spare varmepenge og undgå træk. På Exhaustos ventilationsdag i februar efterlyste Teknologisk Instituts ventilationsekspert, Christian Grønborg Nicolaisen en brancheindsats for at få boligselskaberne i gang med ventilationsrenovering, der kan forebygge skimmesvamp i lejlighederne.

Central eller decentral

Ventilationsanlæg til boliger kan enten monteres decentralt i hver lejlighed eller med et centralt anlæg på loftet. Teknologisk Instituts ventilationsekspert, Christian Nicolaisen forklarer, at prisen på de to typer er næsten ens, omkring 45.000 kroner per lejlighed. Ifølge Nicolaisen bør valget mellem en central og en decentral løsning afhænge af de mulige fremføringsveje for luftrørene. For nogle beboere er det afgørende med en decentral løsning, så man har noget at vise frem til sine gæster og nogle knapper at skrue på. Det giver en følelse af ejerskab til installationen. Andre boligselskaber vælger en central løsning, hvor en vicevært kan tilse anlægget på loftet efter behov.

”Der er rigtig, rigtig, rigtig mange boligselskaber, der ikke har tidssvarende ventilation. Min umiddelbare vurdering er, at over 90 procent er uden ventilation med varmegenvinding”, siger Christian Grønborg Nicolaisen

Vending i gang
Han mener dog, at der er sket en positiv udvikling i de to år, han har besøgt boligselskaberne for at tale ventilation.

”Boligselskaberne har haft øget fokus på ventilation med varmegenvinding det seneste halve eller hele år”, siger han.

Bach Ventilation i Søborg, er en af de virksomheder, der har fået øje på det store marked med boligselskaber, der mangler ventilation.

”Jeg oplever rigtig mange gange, at boligforeninger leder forgæves efter nogen, der kan lave ventilation for dem. Ofte bliver de utroligt lettede, når de finder os. Derfor har vi selv investeret i markedsføring, hvor bolig- og ejerforeninger i marts får et brev fra os”, siger Christian Bach, der dog gerne ser at branchen går sammen om en fælles-kampagne rettet mod boligselskaber.

Åben for fælles kampagne
Hos Foreningen af Ventilationsfirmaer (FAV) er formand Kim Kronby åben for en fælles indsats for at skaffe boligselskabskunder.

”Vi kunne sagtens lave en kampagne og har tidligere givet tilskud til PR. Hvis en medlemsforening kom med en god historie, kunne vi også sagtens lave en artikel om boligventilation”, siger Kim Kronby.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

13.12.2024Installator.dk

Intelligente ventilatorer udløser stor AI-pris

12.12.2024Genvex

Sponseret

Vidste du, at de levende julelys faktisk ikke er så gode for indeklimaet?

04.12.2024Genvex

Sponseret

Vil du vide, hvordan moderne modulbyggeri foregår? Så se med her!

02.12.2024Installator.dk

Generationsskifte på vej i DP Ventilation A/S

27.11.2024Installator.dk

Få kommuner har øremærket penge til bedre indeklima

26.11.2024Genvex

Sponseret

Få et årligt serviceeftersyn af dit ventilationsanlæg

26.11.2024Geovent

Sponseret

Har du set vores nye GeoHood MEHS?

19.11.2024Elma Instruments A/S

Sponseret

Effektivisering af ventilationsanlæg

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle