28.05.2018  |  VVS  |  Branchen

Brødrene Dahl vinder e-guld igen

For femte gang er det lykkes Brødrene Dahl at vinde guld i en digital disciplin. VVS-grossisten er for anden gang blevet kåret som Danmarksmester i omni-channel for sin evne til at kombinere fysiske butikker med en webshop.

For anden gang vinder Brødrene Dahl prisen for Årets Omni-channelvirksomhed ved e-handelsprisuddelingen. Grossisten har også vundet E-handelsprisen to gange og blev sidste år kåret som Årets B2B E-handelsvirksomhed.

Virksomheden modtager guld for sin evne til at få et stort butiksnet til at spille sammen med en webshop. En kombination, der skal sikre en god oplevelse for kunderne, uanset hvor og hvornår de handler hos grossisten.

Læs også: Digitalt indkøbssystem sparer installatører både tid og penge 

”I bund og grund er det lige meget, om oplevelsen mellem kunde og leverandør er fysisk eller digital. Det er selve ordre-, købs- og leveringsoplevelsen, der er det vigtigste. Vi arbejder på, at man i fremtiden ikke skal tænke over, om det er et fysisk eller digitalt indkøb, man foretager. Det er blot en del af den hverdag man som kunde har, og vi som grossist skal sikre, at systemerne hænger sammen”, siger Bo Velling Theisen, marketingchef i Brødrene Dahl.

Danske butikskæder forsvinder
Mange virksomheder har store udfordringer med at få de fysiske og digitale salgskanaler til at hænge sammen. En ny rapport fra Retail Institute Scandinavia, Kæder i dansk detailhandel 2018, viser, at butikskæderne har reduceret deres antal af butikker med seks procent de seneste fire år, og at antallet af butikskæder er dykket med ti procent i samme periode som følge af den hastigt voksende e-handel.

Brødrene Dahl har knækket koden 
I Brødrene Dahl ser situationen anderledes ud. Virksomheden ligger i front på den digitale bølge med sin prisvindende webshop, som er målrettet VVS-installatørerne. Onlinehandel sikrer virksomheden 30 procent af omsætningen, og sideløbende driver Brødrene Dahl en butikskæde, der formåede at løfte butikssalget med 8,4 procent i 2017.

Nu gør grossisten klar til at åbne butik nummer 53 i Aarhus sidst på året. 

”Vi er en VVS-grossist, som har eksisteret i 150 år, og jeg er meget stolt over, at vi for femte gang er på sejrsskamlen ved E-handelsprisen. VVS-installatørerne er en faggruppe, der er meget langt fremme på det digitale, men vi må ikke glemme de fysiske butikker”, siger Bo Velling Theisen.

Læs også: To storleverandører til VVS-branchen indgår digitalt samarbejde 

Han påpeger, at det er i vekslingen mellem de digitale muligheder og fremtidens butik, guldet ligger.

-JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere