02.07.2018  |  EL  |  Virksomhedsdrift

Brøndum vender millionunderskud til vækst

For første gang i otte år er der gode tal på bundlinjen hos Brøndum-koncernen. Med en samlet vækst på 15 procent er teknik-entreprenøren langt om længe tilbage på sporet.

For første gang i otte år er der plus på kontoen hos Brøndum-koncernen. Teknik-entreprenøren melder om et overskud på 13,2 millioner kroner før skat for regnskabsåret 2017/18 til sammenligning med et underskud på 12,6 millioner året før.

Med de gode tal lægger Brøndum afstand til tidligere mislykkede og økonomisk drænende projekter, der har hjemsøgt koncernen og været skyld i underskud i årevis. De er nu endelig under kontrol takket være et intensivt arbejde med at forbedre effektiviteten og produktiviteten. Og det er noget, som man kan mærke på bundlinjen.

”Den målrettede indsats, der er gennemført over de sidste to år, har sat sig positive spor på tværs af hele koncernen, og alle koncernens selskaber bidrager med sorte tal. Især Brøndum A/S har tidligere været et problembarn, men også her er der nu sorte tal”, siger bestyrelsesformand Torben Bjerre-Madsen.

Læs også: Roskilde Festival går all in på træk og slip 

Jes Jensen blev Brøndums redning
For tre år siden besluttede koncernen at sætte hårdt ind for at få Brøndum tilbage på rette kurs. Til det formål blev Jes Jensen udråbt som adm. direktør.

Her blev det hans fornemmeste opgave at vende den negative udvikling. Og med en vækst på knap 15 procent er opgaven nu løst, hvorfor Jes Jensen træder tilbage.

”Det har ikke været en let opgave, for turnaround’en er gennemført i et uhyre konkurrencepræget marked med pressede marginer. Jes har sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne leveret en imponerende indsats, og tallene dokumenterer, at det er lykkedes at gennemføre store interne forandringer uden at miste fokus og momentum på markedet”, fortæller Torben Bjerre-Madsen.

Læs også: Lyddæmpende rør letter installatørernes arbejde

Men på trods af direktørens afsked, forventer Brøndum, at opgangen fortsætter.

”Vi skal videre. For 2018/19 er målet fortsat udbygning af vores organisation og markedsposition, som gerne skulle konverteres til et resultat og en bundlinje, som er på niveau med 2017/18”, siger Torben Bjerre-Madsen.

- EST

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere