Brancheprofilen: Dansani skal supportere installatørerne

Susanne Stefanie Krag, ny salgs- og marketingdirektør hos Dansani, der fremstiller badeværelsesmøbler, vil hjælpe installatørerne med at blive succesfulde.

Susanne Stefanie Krag er ny salgs- og marketingdirektør hos Dansani. Hun kommer fra en stilling som marketingdirektør for Danfoss Drive og er uddannet cand.negot. fra Syddansk Universitet..

Hvad består dit nye job i?
Med min nye stilling er jeg blevet en del af Dansanis ledelse, hvor jeg har ansvaret for branding, kommunikation og salg. Mit primære fokus er at understøtte den vækststrategi, der er lagt, ved at bygge på vores stærke fundament. Kunderelationerne til installatører og forhandlere er meget vigtig, dem skal vi bygge videre på og virkelig dyrke. Jeg skal hele tiden tænke i, hvordan vi kan forbedre vores tilbud til kunderne og være kundens repræsentant internt i Dansani.     

Hvorfor har du valgt at arbejde med badeværelsesmøbler?
Jeg har tidligere arbejdet 17 år i Danfoss Drives, der producerer frekvensomformere. Så jeg har haft at gøre med et virkelig teknisk produkt i en B2B-verden, og synes, at det kunne være spændende at arbejde mere B2C-orienteret. Det er nogle andre dynamikker, der er på spil inden for B2C, når produkterne kommer ud i hjemmet til slutbrugeren. Desuden holder jeg meget af kvalitetsmøbler i dansk design og synes, at det fokus, vi har på æstetik, er spændende.  

Læs også: Brancheprofilen: Øget efterspørgsel giver nyt job

Hvad bliver den største udfordring i dit nye job?
At positionere Dansani i kundernes bevidsthed i de forskellige led helt ud til slutbrugeren. De skal vide, at vi står for kvalitet og dansk design. Når du vælger Dansani, vælger du ikke bare et fedt produkt, du vælger også god vejledning, levering til tiden osv. Alle processerne skal også være i orden, og vi skal hjælpe installatøren med at levere et kvalitetsprodukt, der er let at installere. Vi skal supportere installatøren i hans job, så han kan blive succesfuld.  

Har du et godt karriereråd?
Vær fleksibel og åben over for nye muligheder. Nogle gange kræver det mod at springe ud i noget nyt. Jeg var selv 17 år i en god og veldrevet virksomhed, så det krævede en vis portion mod at hoppe over i noget andet. Så det handler om at turde udfordre sig selv og ikke være bange for at prøve noget nyt. 

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Med Brødrene Dahl i ryggen: KKN VVS tager fronten på passiv brandsikring

Installator.dk

De Radikale overtager Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Installator.dk

TEKNIQ: Grøn milliardplan kræver mindre bureaukrati og flere faglærte

Installator.dk

Danfoss investerer 75 mio. kr. i Frankrig for at styrke varmepumpeproduktionen

Installator.dk

Morten Blegvad ny finansdirektør i Brødrene Dahl

Installator.dk

Maj sendte elprisen op igen

Installator.dk

AI-værktøj åbner bygningsdata og sparer energi

Installator.dk

DM i Skills øger unges interesse for erhvervsuddannelser

Installator.dk

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

Installator.dk

Juniormesterlære gavner både elev og virksomhed

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle