Brusepanel med vandmængdebegrænser
Det nye brusepanel har en selvlukkende funktion og skal genaktiveres for at få vand, hvilket medfører vandbesparelser.
Milton Megatherm er forhandler af Presto brusepanel. Presto brusepaneler Type DL400SE erstatter version Dl400S, som har været på det danske marked siden 1992.
Panelet er selvlukkende og med en konstruktion, så trykknappen ikke kan blokeres, men skal genaktiveres for at få vand. Det gør panelet vandbesparende.
Læs også: Berøringsfri armatur med mange fordele
De største ændringer er sket i designet, hvor der blandt andet er en ny type trykknap og tilslutning skjult under en plastkappe. Presto har valgt at bibeholde en del af komponenterne, sådan at de to udgaver bruger de samme reservedele.
Brusepanelet af typen DL400SE tilsluttes oppefra via den medleverede ½-kugleventil. Flowtiden er på cirka 30 sekunder (+/- fem skunder) med en vandmængdebegrænser på 8 l/min. Ved 2,0 bar. Panelet er vandalsikret og udført i aluminium.
-KH