DALI-sensor sætter ny standard

Med nye funktioner som autokonfiguration, multizone og scenarier sætter Servodan ny standard indenfor lysstyring med DALI-sensorer.

Med autokonfiguration, multizone og scenarier sætter Servodan en ny standard indenfor lysstyring med DALI-sensor.

Autokonfiguration, multizone og scenarier er funktioner der sætter en ny standard indenfor lysstyring med DALI-sensorer. Servodan har opdateret DALI-sensorerne i 750-serien med disse ekstra funktioner, der letter installation og vedligeholdelse samt øger brugerkomforten.  

AUTOKONFIGURATION
– hurtig og enkel udskiftning af DALI-armatur
Med nyheden autokonfiguration kan sensoren selv registrere, når et DALI-armatur bliver udskiftet. Det nye armatur overtager automatisk adressen og indstillingerne fra det tidligere armatur. Yderligere konfiguration er dermed ikke nødvendig.

Hidtil har udskiftning af et enkelt defekt DALI-armatur krævet en komplet ny konfiguration af alle armaturer. Dette er ikke længere nødvendigt med nyheden autokonfiguration, nu er udskiftning af et armatur hurtig og enkel.

MULTIZONE
– optimal belysning med færre armaturer
En anden nyhed er multizone, som er et helt nyt begreb indenfor sensorbaseret lysstyring. Det giver optimal udnyttelse af belysningen med færre armaturer.

En multizone er en ekstra zone bestående af armaturer, som allerede indgår i en dagslyszone. Man kan på den måde inddrage en række armaturer i en multizone til f.eks. tavlebelysning, i stedet for at installere selvstændige armaturer til tavlebelysning i en sekundærzone. Dette giver en omkostningsbesparelse samtidig med, at man udnytter den installerede belysning optimalt.

SCENARIER
– giver øget brugerkomfort
En dæmpbar lysinstallation med 4 zoner giver mange indstillingsscenarier. Nu er det muligt at predefinere forskellige lysscenarier, så man ved et enkelt tryk kan kalde det ønskede scenarie.

Det er muligt at konfigurere op til 4 lysscenarier. Man kan inddrage alle 4 zoner med individuel lysstyrke i det enkelte scenarie. Konfigurationen af det enkelte lysscenarie sker via fjernbetjening og kræver ikke programmering via PC og software.

DAG/NAT-FUNKTION
– energioptimering
Som noget nyt har sensorerne i 750-serien en indgang for kontakt/kontaktur/skum-ringsrelæ til skift mellem DAG/NAT-funktion. Det giver mulighed for at styre lyset, f.eks. i gangarealer, afhængigt af om det er dag eller nat.

I DAG-funktion styres lyset i forhold til dagslyset. I NAT-funktion har lyset 2 niveauer, et niveau ved tilstedeværelse og et andet, når der ingen er tilstede. Med denne mulighed opnår man den optimale kombination af brugerkomfort og energibesparelse.

PRAKTISKE INFORMATIONER
– Produktnumre forbliver uændret
De nye funktioner indgår i alle mastersensorer i 750-serien. Sensorerne beholder alle de funktioner som de har i forvejen. Produktnumre forbliver uændret.

Læs brochure her

Mere fra...

14.04.2024Niko-Servodan A/S

Sponseret

Har du en forældet smart home installation? Konverter nemt til Niko Home Control

05.09.2023Niko-Servodan A/S

Sponseret

Udfordringer med funktionsafprøvning og BR18?

22.08.2023Niko-Servodan A/S

Sponseret

Afbrydermateriel: Vil du også gerne tænke smartere på dine kunders vegne?

15.08.2023Niko-Servodan A/S

Sponseret

Niko er partner i Fremtidens Hjem Nivå

08.08.2023Niko-Servodan A/S

Sponseret

Overholder dine nye stikkontakter gældende danske regler og standarder?

01.08.2023Niko-Servodan A/S

Sponseret

Niko Hydro: En af favoritterne blandt installatører og bygningsejere