Danvak finder sin nye generalsekretær i Østrig

Danvak har fundet en internationalt erfaren afløser for den tidligere generalsekretær Michael Mast, der forlod stillingen tilbage i september.

Den nye generalsekretær i Danvak, Claus Andreasson, har mere end 20 års erfaring fra topposter i ind- og udland, hvor han også har haft flere bestyrelsesposter. Foto: Danvak. .

Claus Andreasson har 1. marts tiltrådt stillingen som Danvaks nye generalsekretær, hvor han skal stå i spidsen for drift og udvikling af det faglige netværks aktiviteter samt en udvidelse af samarbejdet med internationale organisationer.

Det er en erfaren herre, der sætter sig i chefstolen hos Danvak. Den 57-årige Claus Andreasson har mere end 20 års erfaring fra topposter i ind- og udland, hvor han også har haft flere bestyrelsesposter. Han har gennem sin karriere haft særlig fokus på udvikling og implementering af forretningsstrategi, ledelsesudvikling og økonomisk vækst.

Senest har han været executive vice president i Hoerbiger Kompressortechnik i Østrig, og tidligere har han været ansat i Burmeister & Wain Energy, Rovsing Dynamics og Ansaldo Vølund. Claus Andreasson er uddannet civilingeniør fra DTU og har desuden en HD i udenrigshandel fra CBS.

Flere aktiviteter
Danvak tilbyder efteruddannelse og netværk til godt 2.000 medlemmer, der arbejder med indeklima, komfort og energi. Og medlemmerne stiller høje krav om tidssvarende og aktuelle kurser, temamøder og konferencer, så de kan følge med udviklingen. Det vil den nye generalsekretær søge at honorere:  

”Danvaks medlemmer har stor viden inden for HVAC-området, hvor det for mig drejer sig om at få denne viden bredt ud dels i Danmark, men også internationalt. Dette er ensbetydende med flere aktiviteter inden for kurser, konferencer og netværk”, siger Claus Andreasson, der ikke lægger skjul på, at et øget aktivitetsniveau bliver en stor muldfuld.  

”Den store udfordring for mig ligger i at udbygge vores aktivitet med de i sekretariatet begrænsede ressourcer. Dette vil til en start kræve en ekstra arbejdsindsats for at forøge foreningens økonomiske fundament ved at udvide foreningens medlemsantal, se hvordan vi kan inddrage virksomhederne og dermed skabe økonomi til at vækste vores sekretariat og vores kursus-, konference- og netværksudbud”.

Der er velkomstreception mandag den 20. marts kl. 13.00-14.00, hvor alle medlemmer og forretningsforbindelser er velkomne. Receptionen holdes hos Danvak på Paul Bergsøes Vej 6 i Glostrup.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle