Brancheprofilen: Der skal være plads til alles tanker og meninger

Lars Dusinius, der er startet som afdelingsleder i ventilationsfirmaet Ventis nyåbnede afdeling på Sjælland, lægger stor vægt på medarbejderinklusion.

Lars Dusinius er afdelingschef hos Venti. Han er uddannet automekaniker og har tidligere arbejdet som projektleder hos Poul Christensen VVS i Hvalsø..

Hvordan kommer medarbejderne til at mærke, at de får dig som afdelingsleder?
At der er plads til alles tanker og meninger. Jeg lægger stor vægt på, at medarbejderne skal kunne komme til mig med ændringsforslag og eventuelle problemer af både arbejdsmæssig og privat karakter. Jeg kan favne bredt, og det tror jeg på, at de, der kommer til at arbejde sammen med mig, kan mærke. Så medarbejderne skal se mig som en ligestillet, der viser retningen. Men som chef har jeg selvfølgelig et ansvar for at træffe beslutninger, og der er også nogle spilleregler, som vi skal fungere under.

Læs også: Brancheprofilen: Mange muligheder i el-branchen

Hvad står øverst på din dagsorden som ny leder?
At jeg ikke bare udstikker nogle regler og derefter sætter mig ind bag skrivebordet. Fra første dag vil jeg være ude på gulvet, både på lageret og i butikken, og tage fat. Til en start har vi en fuldtidsansat og to, der er udlånt fra vores jyske afdeling, til at hjælpe i de første uger. Det står øverst på min agenda, at de kommer til at føle et ejerskab for den nyåbnede afdelings succes.

Hvad bliver din største udfordring?
Overordnet er det altid en udfordring at åbne en ny afdeling og lære nye mennesker at kende. Jeg trives fint med forventningerne fra den øverste ledelse, og vi har sammen afstemt succeskriterierne. I første omgang fokuserer vi på de eksisterende kunder, vi har på Sjælland. Når det spiller, skal vi ud og skaffe nye kunder. Opbygning af relationer er altafgørende i ventilationsbranchen, så det bliver også en udfordring at få nye kunder til at skifte til os.

Læs også: Brancheprofilen: Vi skal hele tiden være relevante

Hvorfor har du valgt at arbejde i ventilationsbranchen?
Der var lidt af et tilfælde. Jeg blev færdig som automekaniker under kartoffelkuren i firserne og blev fyret fra det første job. Efterfølgende startede en kammerat op som selvstændig i ventilationsbranchen, og så blev jeg montør hos ham. Lige siden har jeg været i branchen i forskellige virksomheder. 

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle