Derfor er ventilation vigtig

Kun halvdelen af danske boliger opfylder bygningsreglementets krav om luftskifte, og på kontorarbejdspladser er godt indeklima ifølge medarbejderne noget af det vigtigste for at øge produktiviteten. En rundspørge fra Epinion viser, at godt hver fjerde vil arbejde hårdere og bedre, hvis de havde et bedre indeklima. Argumenterne for god ventilation står altså i kø. Vi har spurgt indeklimaprofessor Geo Clausen fra DTU, hvordan man sikrer sig, at kunderne bliver glade for deres ventilationsløsning.

Selvbestemmelse giver tilfredshed

Det er ”farligt” at sælge for simple ventilationssystemer. Brugerne vil selv kunne regulere deres indeklima: Flere knapper og muligheder for at ændre på ind- og udsugning, fugtighed og luftstrømme øger tilfredsheden. Næsten hver tredje kontoransatte, der kun kan styre en lille smule af ventilationen, er utilfredse med indeklimaet. Med flere muligheder for at påvirke indeklimaet stiger tilfredsheden. En undersøgelse med svar fra 1.250 kontorarbejdere viser, at der skal hele syv muligheder for at regulere indeklimaet til, før tre fjerdedele er tilfreds med indeklimaet.

Læs også: Kritik: Erhvervsskoler nedprioriterer ventilation

”Opfattelsen er en kombination af psykologiske og fysiologiske faktorer, hvor folk føler, at der bliver taget noget fra dem, hvis de ikke har mulighederne for regulering. Den bedste løsning er at give folk så stor selvbestemmelse som muligt”, siger Geo Clausen fra DTU.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mekanisk ventilation overgår naturlig

Det er en myte, at den naturlige ventilation er bedre end den mekaniske. CO2-værdier og temperaturer er højere i rum, hvor den eneste friske luft kommer fra åbne vinduer og døre samt utætheder i vægge og loft. I løbet af en arbejdsdag kan temperaturen stige med tre grader, og CO2-indholdet kan blive fordoblet på et kontor med naturlig ventilation. Med mekanisk ventilation holder begge tal sig i ro. Og er der kun mekanisk udsugning, men ingen indblæsning, kan det være tid til at opgradere til fuld mekanisk ventilation. Driftspersonalet på skolerne med mekanisk ventilation kan have brug for at prioritere udskiftning af filtre i ventilationen.

”Filtre er en af de syndere, vi har meget med at gøre, fordi de er en betydelig forureningskilde, hvis de ikke bliver skiftet, når de er beskidte. Det kan man komme over ved at bruge de nye filtre med aktivt kul fra Camfil, siger Geo Clausen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

70’er boliger har langsomt luftskifte

Mere end halvdelen af de danske boliger har utilstrækkelig luftskifte i forhold til bygningsreglementets krav om et luftskifte på 0,5 gange i timen. Et par tommelfingerregler gør det nemmere at vurdere, hvilke boliger der har dårligere luftudskiftning end andre.

En grov generalisering er byggeåret og beliggenheden. Hver fjerde bolig i Danmark er bygget mellem 1961 og 1976 og er samtidig de huse, hvor luften bliver skiftet langsomst. Beliggenheden giver også et godt tip om, hvor tit luften bliver fornyet i boligen. En sammenligning viser, at boliger i København har næsten tre gange større udskiftning end boliger i Odense.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Farlige materialer øger ventilations-behov

Både uheldige byggematerialer, møbler og kontorinventar kan skabe et behov for bedre ventilation.
Løse loftplader, cementstøv fra ubehandlede betonflader, gulvtæpper og gasser, der fordamper fra maling og lak, øger alle partikelindholdet i luften. Mangler kontorprodukterne ”Indeklimamærket” fra Teknologisk Institut, eller lever de ikke op til kravene, er der grund til at passe på afgasning.

”Indeklimamærket holder de værste syndere væk fra markedet, men der er ifølge forskning fra SBI tilsyneladende stadig et problem med formaldehyd i produkter fra Kina og andre lande med ringe kvalitetskontrol”, siger indeklimaforskeren.  

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Skoler har elendig ventilation

Generelt har skolerne det dårligt med ventilation, og udviklingen er blevet værre siden 2009. En undersøgelse viser, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau booster elevernes præstation med næsten ti procent, så de tyske gloser og matematiklærens andengradsligninger bedre bliver forstået og husket.

Læs også: Milliard-investering har ikke ændret skolernes indeklima

Et stort indeklimaeksperiment hos DTU viser, at skolerne har et elendigt indeklima med for meget CO2. På fire ud af fem skoler, hvor der alene er naturlig ventilation, bliver CO2-grænsen overskredet. På skoler med mekanisk indblæsning og udsugning er det to ud af fem, der har for meget CO2 i luften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Brændeovne og stearinlys er partikelskurke

Se efter lysestager og brændeovne hos kunderne. Hyggen i de danske hjem stiger med tændte stearinlys og ild i brændeovnen. Men indeklimaet lider voldsomt, og der bliver behov for ekstra ventilation.

Næsten to ud af tre hjem tænder stearinlys flere gange hver uge. Det er grund nok til at overveje ventilation. Mikrobølgeovne øger også antallet af ultrafine partikler i luften, men når stearinlys og brændeovn bliver tændt, er stigningen af de ultrafine partikler eksplosiv.

”Den danske specialitet med stearinlys er den helt store synder. Vi ved ikke, hvor stor effekten af de ultrafine partikler er på mennesker, men vi er bekymrede”, siger Geo Clausen.