Det skal være nemmere at installere videoovervågning

Når en virksomhed skal have installeret videoovervågning, er det tit op til installatøren at rådgive om, hvilke regler der gælder. Det har skabt store udfordringer i takt med, at antallet af videokameraer til overvågning er eksploderet de seneste år, og teknologierne har udviklet sig. I øjeblikket er videoovervågning nemlig reguleret af hele tre love: Lov om tv-overvågning, Persondataloven og Straffeloven. Eksempelvis skal billeder slettes efter 30 dage, og der skal foretages en såkaldt proportionalitetsvurdering, hvor den virksomhed, som opsætter kameraer, blandt andet skal vurdere, om fordelen ved overvågningen opvejer ulempen for de overvågede.

Virvaret af regler skyldes blandt andet, at teknikken bag tv-overvågning har overhalet juraen. Hvor videoovervågning tidligere blot handlede om kameraer og eventuelt båndede optagelser, handler det i dag om enorme mængder af digitaliseret indhold, der kan analyseres, i princippet lagres alle steder i verden og kopieres i det uendelige.

Til maj i 2018 træder en ny fælleseuropæisk lovgivning i kraft, der går under navnet Persondataforordningen. Den skærper en række bestemmelser, særligt for virksomheder, der håndterer data om privatpersoner. Det gælder onlinebutikker, offentlige myndigheder og ikke mindst virksomheder og organisationer, der overvåger folk via kamera. Justitsministeriet arbejder i disse måneder på højtryk for at blive parat til den nye forordning, der blandt andet varsler store bøder til virksomheder, der sjusker med data om deres kunder. Men stramningen kan faktisk gøre det nemmere at overvåge – og være installatør af overvågning. En del af det lovforberedende arbejde ventes nemlig at være en forenkling af regelsættet.

Ønsker forenklet lov
Direktør i brancheorganisationen SikkerhedsBranchen, der også tæller mange installatører i medlemskredsen, Kasper Skov-Mikkelsen, siger:

”Vi har længe ønsket, at området bliver forenklet, og derfor har vi også presset på for at sikre en mere simpel lovgivning. I princippet er det altid virksomheden, der ejer kameraerne, som har ansvaret, men det er en stor fordel for installatører at kende til reglerne, så de er i stand til at rådgive deres kunder ordentligt”.

Læs også: Ringe brandsikkerhed på hundredvis af hoteller og vandrehjem

Han glæder sig over, at det nu ser ud til, at lovgivningen bliver forsimplet.

”Det fremgår faktisk af bemærkningerne til den nye databeskyttelseslov, at hele kapitel 6a i den nuværende persondatalov skal flyttes til lov om tv-overvågning. Kapitel 6a indeholder alle de særlige bestemmelser for data indsamlet med tv-overvågning, og med en flytning af kapitlet vil man være kommet et langt stykke ad vejen”, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Ønsker ændring af indsigtsretten
Hos SikkerhedsBranchen har man også haft nogle mindre ønsker i forbindelse med lovændringen. Blandt andet har man håbet at få ændret den såkaldte indsigtsret. Den giver i princippet alle personer ret til at få oplyst, hvad en virksomhed eller institution har liggende af data om sig selv. Og det gælder også data fra videoovervågning. Den bestemmelse har givet dataansvarlige i store virksomheder grå hår i hovedet.

Hvordan giver man en kunde i et stort indkøbscenter medhold i sin indsigtsret, når man har terrabytes af videoovervågning og i øvrigt ingen metode til at definere, hvem der er hvem ved køledisken med kartoffelsalat på et bestemt tidspunkt for fjorten dage siden? Datatilsynet, som er den myndighed, der håndhæver reglerne for tv-overvågning har desuden indskærpet, at en virksomhed ikke må videregive oplysninger om andre end den person, der har begæret indsigt. Da der efter loven ikke må videregives oplysninger fra optagelser fra tv-overvågning (bortset fra til politiet), har en dataansvarlig pligt til at anonymisere optagelserne, så der ikke videregives ”overskudsinformation” i form af oplysninger om andre end den person, som skal have indsigt. Det er noget nær en umulig opgave.

”Det er vores håb, at også den bestemmelse bliver justeret, så det i praksis bliver muligt for virksomhederne at leve op til kravene”, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Læs også: Lemvigh-Müller leverer overvågning til Rungsted Havn

Den nye Persondataforordning kommer til at stille nye og skrappe krav til alle, der håndterer personfølsomme data. For installatører kan det have konsekvenser, hvis man installerer komplette overvågningsløsninger, hvor man som installatør tilbyder lagring af data som en samlet pakke. Her får man som installatør et ansvar for behandling og/eller lagring af de data, som indsamles. Det betyder, at man skal kunne dokumentere, hvor data er placeret, hvor længe data opbevares og detaljer omkring sikkerheden. Desuden kan man blive gjort ansvarlig i tilfælde af et brud på datasikkerheden.