Digitalt indkøbssystem sparer installatører både tid og penge

Hos Holmriis-Ebeltoft El-installation anvender man et professionelt indkøbssystem, der gør varebestilling både billigere og nemmere.

Peder Holmriis fra Holmriis-Ebeltoft El-installation bruger et digitalt indkøbssystem, der gør det nemmere at bevare overblikket over forretningen, bestille varer med hurtig levering og reducere omkostningerne. PR-foto. .

Installationsbranchen undergår i disse år en digital udvikling. Peder Holmriis, der er stifter af el-installatørvirksomheden Holmriis-Ebeltoft El-installation, er en af dem, der har taget de teknologiske hjælpemidler til sig. I hans virksomhed har man i knap et år anvendt et professionelt indkøbssystem ved navn ’Prosave’.

”Investeringen i Prosave har bestemt tjent sig hjem, siden vi startede med det. Nu bestiller vi langt oftere materialer, men i små mængder, fordi det er så nemt at finde dem og koble dem digitalt til de opgaver, man arbejder med for tiden. Og så bogfører det hele sig selv”, siger Peder Holmriis.

Redskaberne bruger han især til at procesoptimere, holde styr på, hvornår opgaverne skal udføres og af hvilke montører.

Ved at benytte det digitale system sparer man, ifølge installatørvirksomheden, både tid og får et større overblik over forretningen. Med Prosave undgår man at bruge timer på at surfe rundt på forskellige grossisters hjemmesider for at finde varen til en ordentlig pris. Her er alt varebstilling samlet på én hjemmeside.

Tidligere har det særligt været en udfordring i branchen at finde den rigtige balance mellem ikke at sidde inde med for mange eller for få materialer. 

”Det er en balancegang, for montørerne skal jo have tilpas med materialer med i servicebilen til de mest normale opgaver. Men hjemme skal vi passe på med ikke at have for meget liggende, der optager lagerplads og måske bliver forældet. Man har jo bundet likviditet i lageret”, forklarer Peder Holmriis, der nu er gået i gang med at rydde op i lageret.

Og skulle uheldet være ud, hvor man en dag står og mangler bestemte reservedele til f.eks. en vandvarmer, så er det nemt at bestille til næste dag, fortæller Peder Holmriis.

Hos Holmriis-Ebeltoft El-installation er også medarbejderne gået hen og blevet glade for det digitale system, der stadig har funktioner, som de mangler at blive bekendte med.

”Jeg ved ikke, om jeg føler mig som en decideret digital håndværker, men medarbejderne har vænnet sig så meget til de digitale værktøjer, at der ville være ramaskrig, hvis jeg tog dem fra dem”, siger Peder Holmriis.

- EST

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

AO: Stabil start på 2026 trods vejrudfordringer

Installator.dk

Brancheorganisation: Brug for strategi for batterier og øget fleksibilitet i elnettet

Installator.dk

Ny salgschef i Schneider Electric: Skal omsætte energidata til konkret effekt

Installator.dk

Efterspørgslen på varmepumper stiger – men salget halter efter

Installator.dk

Blackstone investerer milliarder i Eurowind Energy

Installator.dk

Norlys kommer ud af 2025 med milliardtab

Installator.dk

Verdo får trecifret million-tab og sælger ud

Installator.dk

Energi Fyn lander hidtil bedste resultatet

Installator.dk

Grønne energiløsninger - muligheder i en tid med bump på vejen

Installator.dk

Pettinaroli A/S fejrer 50 år i VVS-branchen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle