22.09.2017  |  EL  |  Intelligente installationer

Dong Energy er klar til at levere Googles smart home-produkter

Google-selskabet Nest er kommet til Skandinavien, og Dong Energy skal som en af de få leverandører sælge de intelligente produkter.

Det Google-ejede firma Nest er kommet til Danmark med intelligente produkter indenfor overvågning og alarmering. Dong Energy er valgt som en af de få leverandører, der skal sælge smart home-produkterne til de danske kunder, skriver Fjordavisen.nu.

"I DONG Energy er vi overbevist om, at alt fra varme til lys og intelligent tryghed i hjemmet vil være automatiseret og fjernbetjent i løbet af få år. Derfor vil vi løbende hjælpe vores kunder med rådgivning og produkter, der matcher denne udvikling. Det har vi taget hul på nu, og vi har valgt at samarbejde med en stor global virksomhed", fortæller privatkundedirektøren Louise Hahn.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læs også: Googles smart home kommer til Danmark

Inden salget af de nye produkter starter, har Dong Energy fundet testfamilier, der har testet app-styrede sikkerhedsovervågning og røgalarmer. Og tilbagemeldingerne har været positive, siger Louise Hahn:

”Vi hører fra vores testfamilier, at både røg-og kulitealarmen og inden- og udendørskameraerne er lette at installere, at de er lækkert designede, og at lyd- og billedkvalitet er høj. Det glæder mig rigtig meget, og jeg er sikker på, at de vil finde indpas i mange danske hjem, også når vi senere introducerer flere af deres produkter”, siger Louise Hahn til Fjordavisen.nu.

Læs også: Oras digitaliserer vedligeholdelse af armaturer med ny app

Dong Energy forhandler Nests produkter via energishoppen.dk. Ud over Dong Energy skal Solar også forhandle Nests produkter.

-CHM

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere