Eaton gør det muligt at bruge de nyeste driftskoncepter – også hvor der kun er en smule plads til rådighed

Eaton har lanceret nye pladsbesparende kommando- og signaleringsenheder med flad front/bagside; RMQ Flat Front og RMQ Flat Rear.

Eatons nye komponenter giver maskinbyggere og ingeniører mulighed for at implementere førsteklassesdesign og bygge mere omkostningseffektive og kompakte maskiner. Begge de innovative komponenter med henholdsvis flad for- og bagside kan kombineres med Power Management-virksomhedens dokumenterede RMQ Titan-sortiment, der giver en høj grad af fleksibilitet i maskindesign.

Den sparede plads er en særlig fordel for maskiner med separate betjeningsterminaler som støttearme. Kontakterne og kommandosignalerne udgør en ergonomisk grænseflade, der sikrer den bedst mulige betjening for brugerne, og begge komponenter kan kombineres med nødstopanordninger for at sikre, at maskinerne giver det højeste sikkerhedsniveau.

Ud over at have et attraktivt og moderne udseende er RMQ-enhederne i fladt design nemme at installere. RMQ Flat Front har et sofistikeret monteringskoncept kendt som RMQ-AFX, som tilbyder beskyttelse mod rotation, fleksibel afstand og vandret justering. Enhederne er designede til borehuller på 30 mm, og brugerne kan angive en version med fer- og not-beskyttelse mod rotation (samme egenskab som hos RMQ Titan-serie). I dette tilfælde justeres enheden ved hjælp af de rette kanter på bagmonteringsblokken. Enhederne tilpasses også automatisk til de forskellige pladetykkelser og kabelsko.

Produktporteføljen spænder fra trykknapper og indikatorlamper til nøglebetjente trykknapper, joystick, potentiometer og USB-modeller. Der er også et encoder-design, der kombinerer dreje- og trykbetjening. Alle RMQ Flat Front er tilgængelige med en høj grad af støv- og vandindtrængningsbeskyttelse op til IP69K og med international godkendelse.

De nye RMQ Flat Rear-knapper muliggør en reduceret installationsdybde på mindre end 30 mm. De har også flerfarvede LED'er i rød, grøn og blå, som f.eks. kan anvendes som statusindikatorer for at advare brugeren og hjælpe med processtyring. Anvendelse af LED'er bidrager også til betydelige omkostningsbesparelser ved indkøb, da kunden ikke behøver at have forskellige enheder med individuelle farver på lager.

Eaton har også udvidet sin serie af alt-i-en-enheder, RMQ compact solution, der har kabler, plug-in-stik og hus integreret og installeret som en færdig løsning. Porteføljen indeholder nu en nødstopknap, valgknap og nøglebetjent kontakt med fuldstændig lukket bagside og IP65-indgangsbeskyttelse. Den fejlfrie og enkle installation af RMQ compact solution reducerer samlingstid og tekniske omkostninger.

Du kan læse mere om Eatons RMQ-serie ved at besøge www.eaton.eu/rmqfamily. Få de seneste nyheder ved at følge os på Twitter (@Eaton_EMEA) eller LinkedIn (Eaton EMEA).

Om Eaton

Eaton er en Power Management-virksomhed, der i 2017 omsatte for 20,4 milliarder dollars. Eaton tilbyder energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har ca. 96.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på Eaton.dk.

Mere fra...

Nye Eaton-løsninger gør virksomheders digitale omstilling mere robust

19.03.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

13.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton rykker ind i lademarkedet: Hurtigladere til elbilister og virksomheders p-pladser

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nexel og Eaton sætter grønt kryds ved SF6-fri forsyning på Sjælland

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny softwareløsning øger modstandsdygtighed overfor strømsvigt og nedbrud

01.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

25 år i energiteknologiens tjeneste

19.12.2023Eaton Electric Danmark

Sponseret

Designhotel løser kapacitetsudfordringer i elnettet