13.06.2017  |  VVS  |  Branchen

Egedal Kommune udpeger hovedentreprenører til energirenoveringsprojekt

Over de næste fire år skal tre hovedentreprenører stå for den praktiske energirenovering af Egedal Kommunes bygninger. Erfaring er baggrund for valget, fortæller projektleder.

117 millioner kroner får de tre hovedentreprenører tildelt, når de over de næste fire år skal foretage praktisk energirenovering af 79 af kommunens bygninger. Arkivfoto.

I april måned udbød Egedal Kommune opgaven om at være hovedentreprenør på kommunens fireårige energirenoveringsprojekt ’Energieffektive bygninger'.

Og nu er vinderne fundet. Således har Egedal Kommune indgået en aftale om en rammekontrakt på 117 millioner kroner med Bravida, Benny Johansen & Sønner og Hoffman.

Læs også: Bravida Danmark køber sjællandsk entreprenørvirksomhed

I alt vil kommunen investere 144 millioner kroner i udskiftning og modernisering af ventilations- og varmesystemer i 79 kommunale bygninger, hvoraf hovedentreprisen får 117 millioner kroner til at foretage praktisk energirenovering af bygningerne.

Egedal Kommunes udbud har haft til formål at tilknytte de tre hovedentreprenører, der sammen skal udføre størstedelen af projektets energirenoveringer. De vil alle blive tilknyttet en rammeaftale og få mulighed for at byde på opgaver via miniudbud.

Erfaring med længerevarende projektforløb
Om valget af de tre entreprenører fortæller Torben Nielsen, der er projektleder i Egedal kommune:

”Vi har valgt disse tre entreprenører, da de har god erfaring med at arbejde med ejendomme i drift og trækker på erfaring med længerevarende projektforløb.

Læs også: Tekniq: Stigende fokus på indtjening hos teknikentreprenører

De kommunale bygninger, der skal renoveres, stammer tilbage fra 1960’erne og 70’erne, men er i dag så nedslidte, at de påvirker den daglige drift.

Ved at modernisere disse forventer kommunen at nedbringe de årlige omkostninger til energi og drift samt opnå en mærkbar forbedring af indeklimaet.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere