05.12.2017  |  EL  |  Branchen

Lønnen for elektrikere er på bachelor-niveau

Næsten to ud af tre elektrikere kan matche lønnen for bachelorer, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt som mange personer med enten en erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en akademisk uddannelse”.

Sådan lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af en sammenlignende analyse, der blandt andet viser, at hver tredje faglærte kan matche lønnen for bachelorer. Men endnu bedre ser det ud, når de faglærte er elektrikere: Så kan knap 63 procent matche bachelorerne på lønnen, skriver fagbladet Elektrikeren.

Overgår gennemsnittet
Efter at AE for nylig offentliggjorde analysen ”Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer”, bad fagbladet Elektrikeren AE om at lave en særkørsel for elektrikerne. Den viser, at faggruppen lønmæssigt klart overgår gennemsnittet af faglærte grupper på løn set i forhold til lønmodtagere med kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.

Hvor 25,1 procent af alle faglærte tjener mindst lige så meget som erhvervsakademiuddannede, er tallet 49 procent for elektrikerne. Målt mod bachelorerne er tallene henholdsvis 31,9 procent og 62,7 procent – altså næsten dobbelt så mange elektrikere som faglærte generelt matcher bachelorerne.

Tallene gælder medianer – altså den midterste indkomst – for grupperne af lønmodtagere med fem års anciennitet. Også i forhold til akademiker-lønningerne ligger elektrikerne langt over gennemsnittet af faglærte: Henholdsvis 9,2 og 17,9 procent kan her matche lønnen.

- JKK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere