Elma Instruments køber Precisions Teknik Nordic
Fototeknikleverandøren Precisions Teknik Nordic har valgt at sælge virksomhederne i Danmark og Sverige.
Precisions Teknik Nordic (PT Nordic), der leverer fototeknik, sikkerhedsovervågning og lignende instrumenter, har per 1. marts solgt en del af virksomheden til Elma Instruments.
PT Nordic har i mange år haft virksomheder i både Danmark, Sverige og Norge, men har nu valgt at sælge selskaberne i Danmark og Sverige fra. Det sker efter firmaets ejer og adm. direktør Thomas Dreslers ønske om at sætte tempoet ned.
Læs også: En del af EnergiMidt bliver til Bravida Danmark
Det købende firma Elma Instruments er forhandler af samme type instrumenter som PT Nordic - blandt andet termografisk udstyr. Derudover har også Elma Instruments selskaber i Danmark, Sverige og Norge.
Thomas Dresler fortsætter som direktør for PT Defence og Broadcast, og medarbejderne fra PT Nordic fortsætter i virksomheden under det nye navn.
-CHM