Energiministeren: Abonnement på varmepumper er en håndsrækning til oliefyrsejere

Ny abonnementsordning for varmepumper giver tusindvis af danskere mulighed for at sende deres oliefyr på pension og få varme med grøn strøm i stedet.

Det er ikke urealistisk, at man kan skære op til fjerdedel af sin varmeregning ved at skifte fra oliefyr til en varmepumpe på abonnement. Arkivfoto. .

Cirka 140.000 bygninger og husstande opvarmes stadig med et oliefyr og er nødt til at betale en unødvendigt høj varmeregning for at holde vinterkulden for døren. Der er typisk tale om bygninger i landdistrikterne, hvor der ikke er mulighed for at koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet.

Men nu udruller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i samarbejde med fem virksomheder en ordning, hvor man kan skrotte oliefyret og få varmen leveret fra en varmepumpe på abonnement.

”Det her er en håndsrækning til de mange husejere rundt om i landet, der gerne vil af med deres oliefyr, men som ikke bare uden videre kan skifte til en anden opvarmningsform. De kan nu få en løsning, der ikke kun gør det billigere i startomkostninger at få en varmepumpe, men også væsentligt nemmere”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Grøn varme til en god pris
I dag koster en varmepumpe, som kan erstatte et oliefyr, typisk i omegnen af 100.000-150.000 kroner inklusiv installation og tilslutning.

Med abonnementsordningen påtager et energiselskab sig ansvar for installation, teknik og finansiering, mens husejeren betaler for sit varmeforbrug og eventuelt et engangsbeløb for tilslutning.

Det er ikke urealistisk, at man kan skære op til fjerdedel af sin varmeregning ved at skifte fra oliefyr til en varmepumpe på abonnement. Den konkrete besparelse kommer an på ens varmeforbrug, og hvilket abonnement man vælger.

”Jeg tror, at de fleste danskere gerne vil have klimavenlige energiløsninger derhjemme, hvis det er økonomisk fornuftigt og praktisk muligt. Nu får knap 1.800 husstande i hele landet mulighed for at sende oliefyret på pension og få grønnere varme uden bøvl og risiko”, siger Lars Chr. Lilleholt.

Håndsrækning til landdistrikterne
Hovedparten af de ca. 140.000 aktive oliefyr er i landdistrikterne. Det viser tal fra Energistyrelsen, som ud fra BBR-registret har opgjort, hvor mange ejere af oliefyr, som har fået leveret olie i årene 2013-2015.

”Ordningen vil være særlig interessant for de mange mennesker i landdistrikterne, der hverken kan koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet og måske heller ikke kan se fornuften i at investere op til 150.000 kroner i en varmepumpe. Vi skal have et Danmark i balance, hvor alle uanset postnummer har mulighed for at få grøn og klimavenlig energi i deres boliger,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Ordningen sker som led i aftalen om udmøntning af energireserven for 2016-2018. Der er over de næste tre år afsat i alt 25 millioner kroner, som fem virksomheder har vundet igennem et udbud fra Energistyrelsen.

Med samarbejdet støttes hver af virksomhederne frem til 2019 i at etablere sig på markedet med 350 varmepumper hver, det vil sige at der i alt bliver udbudt 1.750 varmepumper på abonnement.

”Der er tale om et samarbejde med erhvervslivet, hvor vi skubber gang i et nyt marked for varmepumper på abonnement. Det er vigtigt, at vi får sat tempo på udfasning af oliefyrene, for vi har en ambitiøs målsætning om at kunne dække mindst 50 procent af vores energibehov med vedvarende energi i 2030 og at være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050”, siger Lars Chr. Lilleholt.

- JKK 

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Thoravej 29 – prisbelønnet kontorbyggeri med bæredygtig specialbelysning

Relateret indhold

07.10.2025GF Building Flow Solutions (Uponor A/S)

Sponseret

Nye Smatrix termostater – skabt til holdbarhed og stil

03.10.2025Installator.dk

Godt nyt til jordvarme-virksomheder

01.10.2025Installator.dk

Ny direktør hos Sønderborg Varme

29.09.2025KUDSK Service

Sponseret

Effektiv ventiludskiftning på Struer Energis 12” fjernvarmeledning

25.09.2025Installator.dk

Fjernvarmen i København fylder 100 år – og er på vej til at blive helt grøn

24.09.2025Installator.dk

Opsigtsvækkende kendelse stopper etablering af jordvarme

24.09.2025BRUGG Denmark A/S

Sponseret

Havenergi til kulstoffattig fjernvarme

23.09.2025Installator.dk

Skattefordel til varmepumpekunder blåstemplet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle