Energiramme sætter fokus på ventilation

Af Peter Jürgensen

Teknologisk Instituts afdeling for Energieffektivisering og Ventilation er ved at opbygge et nyt laboratorium, som vil gøre det betydeligt nemmere at foretage præcise og detaljerede tests af kapacitet, el, lyd og varmegenvindingsgrad i ventilationsanlæg.

Når et ventilationsaggregat skal testes, vil laboratoriet producere en kold og en varm luftstrøm, hvis størrelse, temperatur, tryk og fugtighed herefter kendes præcist. Disse luftstrømme tilføres kundens aggregat/komponent, der er i normal drift. Trykkene omkring aggregatet varieres, hvorved hele ventilatorkurven kan opnås og de opståede temperaturer, genvindingsgrader, elforbrug og lyd kan måles over hele området.

”Det ses ofte at prøvningsresultaterne kan variere meget, afhængig af hvilke forhold testen finder sted under og hvilke standarder der måles efter. Hvis luften er knastør, vil det imidlertid altid være muligt at skabe ensartede resultater, og denne tørre luft er vi i stand til at skabe i det nye laboratorium”, fortæller ingeniør Christian Grønborg.
Udstyret, som har kostet flere millioner kr., og hvoraf kun en del endnu er leveret, bliver noget af det mest avancerede af sin art i Europa.

”Når vi tidligere har modtaget komponenterne enkeltvis, har vi været udsat for, at varmevekslere, som f.eks. under testen havde en varmegenvindingsgrad på 83 procent, kun har kunnet genvinde 70 procent af varmen, når de atter er blevet sat ind i aggregatet, hvilket skyldes strømningsforholdene. Derfor er det vigtigt, at aggregatet testes som en helhed. Hidtil har vi også under måling af en kapacitetskurve fra aggregaterne måttet sætte modstanden på henholdsvis udsugnings- og indtags-siden fra 0-100 procents tryk. Med det nye laboratorium er vi derimod i stand til at efterligne de faktiske forhold i bygningen, så vi på to af siderne har 30 procents trykfald (indtag og afkast) og på de to andre sider 70 procents trykfald (indblæsning og udsugning)”, siger Christian Grønborg.

Færre urealistiske testresultater
Netop fordi det med det nye laboratorium er muligt at teste samtlige ventilationskomponenter, udgør den potentielle kundegruppe heller ikke længere kun fabrikanter og udviklere af ventilationsanlæg, men i princippet alle komponenter, som bruger eller leverer luft.

”Efter at vi i januar 2006 fik det nye tillæg til bygningsreglementet, har vi kunnet konstatere en markant øget efterspørgsel på laboratorietests af ventilationsaggregater. Tidligere var kravet blot, at der skulle være en effektiv varmegenvinding i forbindelse med ventilation i bygninger. I dag kræves en virkningsgrad på minimum 65 procent, og vores nye laboratorium skal derfor opfattes som et svar på de stigende krav om præcise og nøjagtige testresultater fra ventilationsaggregater. Samtidig har de nye regler i bygningsreglement medført, at vi stort set er kommet af med de lidt for overoptimistiske testresultater, som vi ofte så tidligere. Installatørerne er ganske enkelt begyndt at stille spørgsmål til ventilationen, fordi den udgør en stadig større del af bygningens energiramme,” siger Christian Grønborg.

”Ydermere ser vi stadig oftere, at fabrikanterne henvender sig til os under produktudviklingen, i stedet for efter produktet er udviklet. Ikke sjældent påpeger vi optimeringsmuligheder i forbindelse med testen, som ikke nødvendigvis falder ud som fabrikanten forventede det. Vi tester ikke kun passivt. Hvis vi opdager en potentiel fejl/ optimeringsmulighed, som vi mener at kunne udbedre, stopper vi testen og dermed betalingen og tager kontakt til kunden for at diskutere mulighederne.”

Slut med krydsvekslere
Christian Grønborg understreger, at det også tidligere var muligt at foretage præcise målinger. Disse var imidlertid både dyrere og besværlige.

”Ikke mindst inden for boligområdet er der kommet stigende fokus på øget virkningsgrad samt mere effektiv lufttransport. Netop sådanne forventninger til ventilationsanlæg var det tidligere vanskeligt for forhandlerne at imødekomme, fordi de fleste aggregater havde krydsvekslere, som gav en ringere virkningsgrad. Efter at vi har fået de nye krav, benyttes der i stigende grad roterende vekslere samt modstrømsvekslere med en betydelig bedre virkningsgrad”.

Som noget nyt har Teknologisk Institut også udarbejdet en ny positivliste på foranledning af Elsparefonden.

”Målet hermed var at lave en energimærkning til ventilationsanlægget, hvor man sammenfatter energiforbruget til transport af luften samt varmegenvindingsgraden. Noget sådant har dog ikke umiddelbart kunnet lade sig gøre inden for ventilationsområdet, fordi hvert enkelt anlæg ofte varetager mange opgaver og under vidt forskellige kanaltryk svarende til de valgte kanalopbygninger. Derfor er det ikke muligt at standardisere dem og lave en mærkning som kendes fra hårde hvidevarer. I stedet har vi valgt at lave en dynamisk positivliste, hvor brugerne eller entreprenørerne skal indtaste nogle få oplysninger, f.eks. antal baderum samt rumhøjde og bruttoareal. Herudfra finder positivlisten med udgangspunkt i vores beregninger dels af luftskiftet og trykfald i kanalsystemet, dels af varmetabet, de energimæssigt 10 mest velegnede anlæg til opgaven, samt input til BE06/ energirammen. Systemet er så simpelt, at alle kan bruge det”, siger Christian Grønborg. ”Man får straks at vide, hvor megen energi der spares i kroner og ører i forhold til at have naturlig ventilation.

Positivlisten har nu gjort det interessant at fremstille ventilationsanlæg, som er energimæssigt korrekt udviklet!
En tilsvarende positivliste for større anlæg er igangsat under den danske ELFORSK/PSO- ordningen (Public service obligations). På større aggregater kan der ikke udføres tilsvarende beregninger af tryktabet i anlægget, da opbygningen kan variere meget. Her er målgruppen projekterende/ entreprenører og dermed er de forskellige indgangsdata mere konkrete i form af et tryktab og en volumenstrøm. Listen vil tilsvarende have et mere teknisk up-set og vil bl.a. indeholde kapacitetskurver for de 10 bedste anlæg.

Mange gamle og utætte kanaler
”På parcelhussiden er vi nået langt. Dog mangler der stadig på renoveringssiden, at bygherren bliver bekendt med hvor meget energi, der kan spares ved etablering af balanceret ventilation. Men dette problem skal positivlisten og energikonsulenterne forhåbentlig nok få løst. Imidlertid udestår der fortsat nogle energimæssige problemer i forbindelse med renovering af f.eks. ældre etageboliger. Traditionelt har man i sådanne boliger enten benyttet naturlig ventilation eller kontroludsugning uden indblæsning og varmegenvinding. I ældre bygninger er der dog ikke kanaltværsnit nok til både indblæsning og udsugning. Hertil kommer, at ældre kanaler ofte er utætte, hvilket besværliggør etablering af indblæsning.

”Derfor etablerer man under renovering kun centraludsugning uden varmegenvinding i sådanne boliger. Imidlertid findes der flere måder, hvorpå man kan løse problemet. Det handler først og fremmest om at etablere billig og arkitektonisk tilfredsstillende indblæsning, hvormed der kan skabes en varmegenvinding, som trods alt er effektiv. Dette er allerede set etableret i enkelte boligblokke – så det kan lade sig gøre”, mener Christian Grønborg. Han vurderer samtidig, at mere energieffektive aggregater til ventilationsanlæg gradvis er ved at vinde frem.

Billige løsninger betaler sig ikke
”Udviklingen går ganske hurtigt. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi kan komme langt længere. Problemet i den nuværende boligmasse er de alt for store tryktab i kanalsystemerne, som skyldes for små dimensioner i kanalerne, og det problem skal løses. Samtidig ser vi ikke sjældent i forbindelse med nybyggeri, at der er lige lovlig meget bundlinietænkning, når det gælder ventilationssystemerne. De skønsmæssigt 10.000 kr., der skal bruges ekstra på at etablere balanceret ventilation i stedet for konventionel udsugning, er hurtigt tjent hjem. De umiddelbart billige løsninger viser sig hurtigt at blive dyre som følge af manglende varmegenvinding.”