Energirenovering af boliger er gået i stå

Vores boliger er slet ikke så gode til at holde på varmen og spare på strømmen, som vi går og tror.

Det bekræfter en rapport fra Dansk Byggeri fra januar 2015. Rapporten viser, at 42 procent af de danske boliger er i så dårlig energimæssig forfatning, at boligerne kun har energimærke E eller dårligere. Men det er kun 10 procent af husejerne, der faktisk ved, hvor dårligt energimærke deres hus har. Dansk Byggeris medlemmer rapporterer ifølge direktør Michael H. Nielsen, at der sker meget lidt på energirenoveringsfronten.

Hvis man sammenholder det med det faktum, at cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i dag bruges til opvarmning og drift af bygninger, er det tydeligt, at energirenovering af bygninger spiller en hovedrolle for regeringens målsætning om, at energiforsyningen i 2050 skal dækkes af vedvarende energi. Regeringens ”Strategi for energirenovering af bygninger” fastslår, at ”energiforbruget til opvarmning (…) skal over de kommende 30-40 år reduceres væsentligt(…)”.

Vanskeligt spørgsmål
Men det store spørgsmål er: Hvordan gør man det? Det er ifølge seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforsknings Institut et vanskeligt spørgsmål at besvare.

Han peger på, at der allerede er en del initiativer, som peger i den rigtige retning:

”Vi regner med, at hvis vi fortsætter ”business as usual”, så vil energiforbruget til opvarmning af boliger været reduceret med cirka 25 procent i 2050. Det vil ikke være nok til at opfylde regeringens målsætning om, at være 100 procent dækket med vedvarende energi i 2050. Der skal andet og mere til”, fortæller han.

Det ”andet og mere” kan fx være stramning af bygningsreglement, så det stiller skrappere krav til boligerne, fjernelse af ældre bygninger, mere fokus på energimærkeordningen og forskellige økonomiske tilskudsordninger, der kan gøre det mere attraktivt for boligejerne at energirenovere.

Læs også: Mange søger tilskud til energirenovering

Parcelhuse fra 60-70’erne halter efter
”Det er i parcelhussegmentet, at det går langsomst med at energirenovere. Der sker faktisk ikke det store, og det gælder særligt den store mængde af huse, der blev bygget i 60’erne og 70’erne. Der er mange barrierer, som står i vejen”, fortæller Ole Michael Jensen. Han deler boligejerne op i tre hovedgrupper, som er præget af forskellige barrierer for at gå i gang med energirenovering:

1. De nye ejere, som typisk er småbørnsfamilier har for travlt og er for pressede økonomisk til at energirenovere.
2. Mellemgruppen, der måske har teenage-børn, repræsenterer det største potentiale. Denne gruppe har bedre tid og økonomi, men de har en tendens til at prioritere bil, ferie og andre ting højere. Nogle lider ligefrem afr håndværkerskræk.
3. Seniorhusejerne, som typisk mangler motivation og til dels også forståelse for at der er et behov. Tilbagebetalingstiden for investeringer i energirenoveringer virker for lang for denne gruppe, og mange har ikke erkendt, at et bedre energimærke faktisk øger værdien af boligen markant.

”Det rette tidspunkt at energirenovere er, når en bolig skifter ejer. Det er her, energirenoveringen skal foregå. Kampagner, der åbner boligejernes øjne for værdien i at energirenovere grundigt, når man køber et nyt hus, vil være godt. Det skal helst være sådan, at nye købere ikke kun kaster sig over nyt bad og køkken, men også ser nærmere på belysning, isolering, pumper, vinduesglas, vinduesrammer, ventilation etc”, fortæller han.

Synliggøre betydningen
Et andet effektivt middel kunne være at synliggøre, hvor stor betydning et bedre energimærke har for både driftsomkostninger og værdiforøgelse. Ole Michael Jensen fortæller, at et hus’ værdi i gennemsnit hæves med 100.000 kroner per energiklasse, det løftes.

”Hvis du energirenoverer dit hus, så energimærket stiger fra E til C, kan du, ifølge vores undersøgelse fra 2013, i gennemsnit sælge huset for 200.000 kroner mere, end hvis du ikke energirenoverer. Dertil kommer selvfølgelig de energiomkostninger, du løbende sparer på driften”, fortæller han og tilføjer:

”Der skal faktisk ofte ganske lidt til for at rykke én energimærkeklasse op, så det er et overset område, som jeg tror, mange boligejere ville blive overraskede over”.

Han fortæller også, at et hus bygget i 2015 kræver mindre end 10 procent af den energi, som et hus bygget før 1970 kræver.

”Moderne huse kører langt længere på literen end ældre huse, og det kunne være en idé at indføre tvungen energimærkning på alle huse. I dag er det kun, når huse bliver handlet, at der er krav om energimærkning. Et krav om generelt energimærkning kunne skærpe bevidstheden hos flere boligejere på, hvor ”energifattige” mange huse rent faktisk er”.

Anbefalinger til installatører
Ole Michael Jensen mener, at der er mange muligheder for, at installatører kan få opgaver med energirenovering.

”Der er mange lavthængende frugter som varmepumpe i kombination med naturgasfyr, belysning, cirkulationspumper og solceller, som er lige til at plukke for de installatører, der kan synliggøre gevinsterne for boligejere”.

Han peger også på, at der er store muligheder i at forbedre boligernes klimaskærm. Det handler om loftisolering, lavenergiglas, kælderisolering, vinduesrammer etc.

Læs også: Garantiordning sætter skub i energirenovering

”Der er mange muligheder for de installatører, der kan og tør tage rådgiverhatten på og aktivt rådgive boligejerne om muligheder og gevinster. Energistyrelsens BedreBolig-ordning kan være med til at åbne døre for installatører, fordi en BedreBolig-plan kan give overblik for boligejere og dermed give opgaver til installatører”, fortæller han og tilføjer:

”Der er mange, der er skeptiske over for håndværkere, men vi ved fra undersøgelser at den håndværker, der formår at vinde en boligejers tillid, kan se frem til stor loyalitet hos pågældende boligejer”.