Energirigtig ventilation med høj fedtudskilning - en optimal løsning for storkøkkener

Energiforbruget i storkøkkener er stort og udgør op til 70 % af det samlede energiforbrug i virksomheden, viser flere undersøgelser. Det er derfor afgørende for både økonomi og miljø at vælge den rette energirigtige løsning.

20.10.2014

Sponseret

Venti AS

Undersøgelser viser, at køkkenet står for godt 70 % af elforbruget i en restaurant, mens hotelkøkkenets elforbrug udgør 35 % af den samlede elregning. Samlet set står private og offentlige storkøkkener for 4 % procent af det samlede elforbrug i Danmark. Herudaf udgør elforbruget til ventilation omkring 10 %. (Kilde: Energistyrelsen).

Det giver naturligt stor fokus på energirigtige løsninger ved renovering og ny indretning af storkøkkener. Det anbefales i dag, at indrette køkkenet med et behovstyret ventilationsanlæg, der opfylder krav iht. Bygningsreglementet (BR10). Ved at anvende behovstyret ventilation sikres det at luftmængderne reguleres og tilpasses det reelle ventilationsbehov. Målet er, at opnå et komfortabelt og tilfredsstillende indeklima på den mest energiøkonomiske måde.

Arbejdsmiljø
Ved ny indretning og renovering er det samtidig også vigtigt at inddrage det fremtidige arbejdsmiljø for personalet i køkkenet, og at den valgte løsning er nem at arbejde med i dagligdagen, så personalet kan bruge deres tid på hovedopgaven – madlavning.

Det gælder også ved valg af ventilation til storkøkkener. Ventilationsløsningen skal indeholde en kombination af generel ventilation og lokal udsugning ved eksempelvis komfurer, ovne, stegeplader og opvaskemaskiner og skal forstyrre personalet mindst muligt i det daglige arbejde, også hvad angår rengøring, vedligehold og betjening. Samtidig skal emhætter og den øvrige ventilation være rigtigt dimensionerede i forhold til behovet for udsugning for at give et godt arbejdsmiljø. Behovet beregnes med udgangspunkt i DSF/prEN16282 og DS 447:3.

Effektiv fedtudskilning og energibesparelse
I dimensioneringen af ventilationsløsninger til storkøkkener er en af udfordringerne den meget fedtholdige luft, som findes i køkkenerne, hvilket kan besværliggøre muligheden for at etablere behovstyret ventilation uden samtidig at forringe arbejdsmiljø og fedtudskilning. Det kræver en løsning, designet med de rigtige filtre, som effektivt kan gennemføre fedtudskilningen uafhængig af luftmængde og tryk.

Udfordringen er, at gennemføre en høj fedtudskilningsgrad ved alle ventilationsbehov, idet de bedste filtre på markedet hidtil har været af cyklontypen, hvor udskilningsgraden er afhængig af det aktuelle tryk over cyklonen.

Normalt udlægges trykket over et cyklonfilter for 50-70 Pa, hvilket resulterer i en udskilning omkring 10 % ved en fedtpartikelstørrelse på 4 µm. Sænkes luftmængden og dermed trykket over cyklonen, reduceres udskilningen ligeledes drastisk. Eks. luftmængden over et cyklonfilter er udlagt for 400 m3/h ved 60 Pa, hvilket giver en udskilning på 10 % ved 4 µm. Ved behovstyret ventilation sænkes luftmængden nu 25 % til 300 m3/h, hvilket svarer til 30 Pa over cyklonen og en udskilning omkring 0 % ved 4 µm, hvilket er utilstrækkeligt og uacceptabelt. Dynamikområdet er således ikke specielt stort ved en løsning med cykloner.

For at undgå denne nedsættelse af udskilningen, må man styre trykket over cyklonen ved at indsætte en række spjæld, der åbner og lukker for de enkelte filtersektioner, ved ændring af ventilationsbehovet. Da hver filtersektion er udlagt for en defineret luftmængde, vil det dynamiske område ikke være særlig stort, og der vil nærmere være tale om en trinvis styring af luftmængden, fremfor en fuldstændig modulering.

Til sammenligning vil udskilningen ved anvendelse af TS filtersystemet fra Jeven, være så højt som 78 % ved fedtpartikelstørrelse på 4 µm, og samtidig er løsningen fuldstændig uafhængig af tryk/luftmængde over filtret. Det giver mulighed for, at modulere luftmængden fuldstændig mellem 0-100 %, uden at give afkald på den høje fedtudskilning, der til sammenligning kun var 10 % ved cyklonen. Dette bevirker også, at styringsmatrixen forenkles, da der ikke skal holdes styr på en række åbne/lukkede spjæld, men udelukkende skal moduleres på den samlede luftmængde på emhætten, i relation til temperaturer og luftfugtighed i fraluften/rummet.

Teknikken bag TS filteret
Teknikken bag TS filteret er en hurtig roterende separationsplade, der effektivt udskiller fedtpartikler allerede fra partikelstørrelse 2 µm. Fedtpartikler og andre urenheder kolliderer med den roterende separationsplade og udskilles fra luftstrømmen. Systemet er testet af VTT i Finland og er fuldt dokumenteret.

Minimum af vedligeholdelse
Teknikken bag TS filteret er designet efter ”keep it simple”. Filtersystemet er både let at betjene og vedligeholde for personalet i storkøkkenet. Rengøringen er meget enkel. Aftapning af fedt sker nemt ugentligt via en lille aftapningsventil i filteret.  Selve TS filteret demonteres enkelt og udskilningskammer og separationsplade rengøres i opvaskemaskinen efter behov, typisk fire gange årligt.

TS filteret giver således mulighed for effektiv, behovsstyret køkkenventilation uden at give afkald på filtrenes effektivitet.

Tilfredse brugere
TS filter systemet er udviklet af finske Jeven og har over tre år på bagen.  Filtersystemet anvendes i dag med stor succes i flere af landets førende restaurationer, hoteller og fastfoodkæder. Systemet roses især af personalet for dets effektivitet i fedtbelastede køkkenmiljøer, dets brugervenlighed og minimale behov for vedligehold.

08.09.2020Venti AS

Sponseret

Den rette indeklimaløsning sikrer energioptimeret drift og et godt arbejdsmiljø

25.08.2020Venti AS

Sponseret

Årsmøde i Dansk Svømmebadsteknisk Forening

22.07.2020Venti AS

Sponseret

BRANDSLUKNINGSMATERIEL AF HØJESTE KVALITET

15.07.2020Venti AS

Sponseret

NYT UDDANNELSESCAMPUS I HJERTET AF HORSENS

08.07.2020Venti AS

Sponseret

VENTI HONORERER DE UNIKKE KRAV FRA HOTEL ALSIK

18.05.2020Venti AS

Sponseret

Vallox 51K MV er en effektiv, støjsvag og pladsbesparende emhætte- og ventilationsløsning til små lejligheder