Energivejledning kræver overblik og efteruddannelse

Rådgivning om energivenlige bygninger er ikke for sarte sjæle. Det bliver hurtigt kompliceret og kræver analyse af både bygning, forbrug, økonomi, tilskud m.m. Det kræver solid efteruddannelse at kunne skabe overblikket.

Jan Sandberg har efteruddannet sig som energivejleder og er specialiseret i at give husejere og installatører det store overblik over, hvordan en energirenovering af en bygning bedst gribes an. Foto: Privat..

Det er efterhånden gået op for alle, at energivenlige bygninger spiller en meget stor rolle for både økonomi, miljø og CO2-udslip.

Energiforbruget til opvarmning mv. af bygninger står for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og interessen er enorm. Det mærker installationsvirksomheder tydeligt i hverdagen, og de fleste har stort fokus på energi i deres forretning og rådgivning af kunderne.

BedreBolig-plan skaber overblikket

Energistyrelsens BedreBolig-ordning skal gøre det nemmere og mere overskueligt at renovere en bolig med en god plan fra en professionel rådgiver.

Når en husejer køber en BedreBolig-plan hos en BedreBolig-rådgiver, får han eller hun et samlet overblik over renoveringen af boligen.

En BedreBolig-plan giver:

  • Fakta om boligen og dens forbrug.
  • Afklaring af ønsker til boligen.
  • En liste over anbefalede energiforbedringer i prioriteret rækkefølge.
  • Afklaring af andre renoveringsønsker.
  • Gode råd om energirigtig adfærd.
  • En oversigt over potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer.
  • Et samlet budget.

”Der er massiv interesse for energiforbedring af boliger, sommerhuse og erhvervsbygninger; men det bliver hurtigt kompliceret, når man skal finde frem til den optimale løsning. Der er mange faktorer at tage højde for, og de kræver forskellige fagligheder som teknisk indsigt, økonomisk forståelse, kendskab til tilskudsmuligheder, forståelse for forbrugsmønstre etc.”, fortæller Jan Sandberg.

Han har en baggrund inden for elektronik og styring samt en merkonom-uddannelse og startede med at efteruddanne sig som energivejleder i 2009. Han har siden taget en stribe kurser på Teknologisk Institut i mange forskellige aspekter af energivejledning såsom energikrav i bygningsreglementet BR10, varmeforbrug, installationer, klimaskærm, energiberegning, belysning, termografering etc.

Han har også deltaget i en mængde kurser arrangeret af producenter inden for specifikke områder. I dag fungerer han som uvildig konsulent, der vejleder husejere og bygningsejere i små- og mellemstore virksomheder og klubber, ligesom han samarbejder med installatører om at vejlede deres kunder.

Der er penge i energi
Det er hans erfaring, at der er masser af opgaver for installatører, hvis de fokuserer på energi. Han har tidligere oplevet at støde på installatører, som har haft problemer med at få forretningen til at løbe rundt.

Men så snart de begynder at fokusere på energiforbedringer i deres kontakt med kunderne, så kommer der hurtigt gang i hjulene.

”En god tilgang til markedet er for eksempel at tage kontakt til det lokale supermarked og tilbyde en analyse af deres energiforbrug til belysning. De fleste supermarkeder kan spare store summer ved at udskifte belysningen til mere energivenlig LED-belysning. Den virker næsten hver gang”, fortæller han.

Han har været med til at etablere Energitjek Odsherred, hvor Odsherred Kommune fra 2013 og fem år frem tilbyder energitjek for hus – og sommerhusejere af bygninger fra før 2000.

Efter energitjekket får ejeren et tilbud fra en til tre håndværksvirksomheder. Det er et eksempel på, hvordan energi kan skabe merforretning for lokale håndværkere.

Energi kræver overblik
”Der en risiko for, at valget af energiløsning i en bygning bliver baseret på en for snæver betragtning bestemt af det værktøj eller den erfaring, fagpersonen har. Har man stor erfaring med varmesystemer, er man naturligvis tilbøjelig til at fokusere på at optimere varmeforsyningen. Men hvis klimaskærmen og isoleringen ikke er i orden, så kan en investering i eksempelvis en ny varmepumpe eller jordvarmeanlæg hurtigt være en dårlig forretning”, fortæller Jan Sandberg.

Jan Sandberg er godkendt af Energistyrelsen som BedreBolig-rådgiver. BedreBolig er en ordning, der skal sikre, at hus- og bygningsejere får et samlet overblik over, hvordan bygningen kan forbedres på den mest energirigtige måde.

”Bedre Bolig ordningen er for mig at se ”manna fra himlen” til danske husejere. Det er det på den måde, at der nu er et fælles værktøj til at kortlægge besparelsesmuligheder. Det giver en løftestang til generelle forbedringer og værdiløft på danskernes ejendomme. Nu handler det om at få husejerne til at se mulighederne, og vi andre må sørge for information – masser af information”, fortæller han og supplerer:

”Jeg mener, det er oplagt for installatører at tilknytte en ekstern energivejleder med en bred baggrund, der kan rådgive kunderne til at få et samlet overblik. Det er for mig at se den samlede energibesparelse, der er interessant, altså summen af varme-, el- og vandbesparelser og ikke mindst det styringsmæssige samspil, som kan finansiere forbedringerne”.

Mange facetter 
Energivejledningen indeholder ifølge Jan Sandberg mange facetter som alle bør bringes i spil. Det kan fx være:

  • gennemgang af klimaskærm (døre, vinduer, gulve, vægge lofter, skunke etc, evt. termografering)
  • varmesystem og styring af varmesystem,
  • kombianlæg, 
  • elforbrug,
  • belysning,
  • hårde hvidevarer, stand-by forbrug, vask og tørring,
  • køkken-el, 
  • muligheder for vedvarende energi inklusive besparelsesberegninger på samme, vilkår for VE, tilskudsmuligheder,
  • indføre kunden i tankesættet omkring energibesparelser via eksempel på egen bolig,
  • finansieringsmuligheder. 

Derudover er der massevis af interessante besparelsesmuligheder. Hvor mange installatører har for eksempel anbefalet børnefamilier at installere en Alfa-Mix?

Dybde og bredde
Jan Sandberg mener, der er to veje at gå, hvis man vil beskæftige sig med energi.

Enten specialiserer man sig i at få og skabe overblikket over en bygnings energiforhold, som han selv har gjort. Eller også specialiserer man sig i en niche, som for eksempel varmesystemer som mange installatører gør. Der er brug for begge dele, men man kan ikke begge dele på én gang.

Læs også: Mænd og kvinder har forskellige krav til energirenoveringer

Overblikket giver det rigtige grundlag for at finde frem til de løsninger, der giver de fleste besparelser for pengene. Specialisten kan sørge for, at løsningen bliver udført på den teknisk bedst mulige måde, og at brugeren får den bedst mulige anvendelse af løsningen. 

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Green Power Denmark kræver national plan for elektrificering

Installator.dk

Her vælger markant flere kvinder tekniske erhvervsuddannelser

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Brunata A/S
Messe
Brunata deltager ved Boligforeningernes Dag i Aarhus

Kom og vær med, når vi igen afholder Boligforeningernes Dag i Aarhus! Messen er gratis og åben for bestyrelsesmedlemmer og engagerede beboere fra andels-, ejer- og almene boligforeninger.

Dato

24.10.2026

Tid

09:00

Sted

Aarhus Congress Center

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus - gratis

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

28.10.2026

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning