14.06.2017  |  VVS  |  Branchen

Erhvervsakademi tager første spadestik til nyt byggeri

En stigning i optaget af studerende har medført, at Erhvervsakademi Dania nu bygger en 1.500 m2 stor fløj i Randers.

Da der sidste år startede 58 procent flere studerende end hidtil på Erhvervsakademi Dania i Hadsten, der blandt andet uddanner el- og VVS-installatører, medførte det store pladsproblemer.

Derfor flytter flere af uddannelserne i 2018 i en helt ny fløj på 1500 m2 til sin eksisterende campus i det sydlige Randers.

Læs også: Undersøgelse: Elektrikerlærlinge glade for EUX-uddannelse

Mandag middag tog rektor Anders Graae Rasmussen og bestyrelsesformand John Jeppesen således de to første spadestik til det, der kommer til at koste et tocifret millionbeløb. Ifølge John Jeppesen vil fløjen have to formål:

”For det første giver det os mulighed for at byde velkommen til studerende og medarbejdere fra Hadsten til flotte nye omgivelser, når de flytter til. Men det er også en måde for os at lave - med nymoderne sprog – langt federe omgivelser til de studerende med stor atriumgård, ny kantine og gode lokaler for læring og socialt samvær”, siger John Jeppesen.

Håber på flere studerende
Med nybyggeriet håber Anders Graae Rasmussen på, at flere unge i fremtiden vil vælge de tekniske uddannelser:

”Det er os magtpåliggende at uddanne flere dimittender inden for disse fagområder, for hver gang vi uddanner én person, har vi jobs til tre. Derfor håber vi også, at det nye studiemiljø kan give flere lyst til at vælge en toårig teknologisk uddannelse”, siger han.

Læs også: Skifter elektrikerjob ud med skolebænken: Tid til fornyelse

Da de studerende i høj grad arbejder med bygningers ventilation, VVS, el og energi, kan de med den nye bygning få mulighed for at teste teorien af i praksis. På den måde vil eleverne også kunne komme til at mærke på egen krop, hvad disse ting rent faktisk betyder, siger Anders Graae Rasmussen.

Allerede den 1. august flytter 14 medarbejdere og 110 studerende fra Hadsten ind, så der i alt kommer til at gå cirka 1.000 studerende på Minervavej 63 i Randers. Resten af bygningen forventes at stå færdig til maj 2018.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere