Farvel til de forhadte ringbind

Da Maibritt Warthou trådte ind i sin mands VVS-virksomhed, Thorvald Amstrup A/S i Skive, undrede hun sig over alle bogholderens ringbind. De er nu erstattet af én samlet løsning, E-komplet, der ligger ”i skyen”

Maibritt Warthou er ikke bogholder. Hun har i en årrække været leder i det offentlige, og da hun for fire år siden trådte ind i sin mands VVS-virksomhed, Thorvald Amstrup A/S i Skive, stod det hurtigt klart for hende, at firmaets aldrende og pålidelige bogholder gjorde tingene på den gammeldags måde:

- Vi havde stakke af ringbind, for hun printede jo alt ud i flere eksemplarer og satte det i ringbind, som man gjorde i gamle dage. Men jeg spekulerede over, om det dog ikke kunne gøres mere enkelt og overskueligt. Jeg talte med min mand om det, og da vi tilfældigvis mødte en sælger fra E-komplet, der forklarede fordelene ved at have alt samlet ”i skyen”, blev vi enige om at prøve E-komplet, fortæller Maibritt Warthou og fortsætter:

- Vi manglede jo alt; elektronisk fakturering, noget god sagsstyring, muligheden for at lægge bilag ind, elektronisk timeregistrering og så videre, og det overbeviste folkene fra E-komplet os om, at det kunne deres løsning.

Alle informationer samlet i én løsning

Maibritt Warthou tog på et endagskursus hos E-komplet for at lære at bruge løsningen, og hun oplevede det som enkelt og overskueligt. Har der været noget, hun ikke lige kunne finde ud af – og det har der – har hun bare kontaktet E-komplets support.

Væk er de forhadte ringbind. Også bogholderen har Thorvald Amstrup sagt farvel til. I dag klarer Maibritt Warthou selv bogholderiet, enten fra virksomheden eller hjemmefra, og så kommer en freelance bogholder forbi nu og da for at hjælpe med det sidste.

Svendene registrerer selv deres timeforbrug på den enkelte opgave. Det sker elektronisk og kan klares fra mobiltelefonen; noget især de yngre svende har taget godt imod. Og ud over regnskab og timeregistrering bruger Thorvald Amstrup flere af de øvrige løsninger, E-komplet tilbyder – blandt andet sagsstyring og pris- og rabatkontrol, og i de kommende måneder skal man i gang med at bruge E-komplets kvalitetssikrings-løsning. Og fordi alle informationer er samlet ét og samme sted, er det nemt for Maibritt Warthou at fakturere – og at beregne dækningsbidrag på den enkelte opgave.

Læs hele case historien om Thorvald Amstrup eller book, allerede i dag, en fremvisning af E-Komplet. Ring 70 70 27 86 eller udfyld formularen her.

05.04.2023E-Komplet

Sponseret

Automatisér din fakturahåndtering

27.02.2023E-Komplet

Sponseret

Hvordan bliver en ny funktion til i E-Komplet?

12.10.2022E-Komplet

Sponseret

Dit bogholderi skal til at være digitalt!

10.10.2022E-Komplet

Sponseret

Nu kan du få bedre overblik på tværs af dine projekter

24.02.2022E-Komplet

Sponseret

Software-håndværkere går i gang med at renovere E-Komplet

08.10.2021E-Komplet

Sponseret

Bedre digitale arbejdsgange til bogholderne