Flash Light A/S styrker salget

Jack Strøm er ansat som salgschef hos Flash Light A/S i Karlslunde. Med ansættelsen styrker belysningsvirksomheden profileringen over for markedet samt indsatsen over for rådgivere og indretningsfirmaer i Danmark

Jack Strøm, 46 er ansat som salgschef hos Flash Light A/S..

Jack Strøm er oprindeligt uddannet dekoratør og har gennem 10 år været selvstændig med eget design- og indretningsfirma. I sin karriere har han opnået stor erfaring inden for kreative og spændende indretningsløsninger, hvor hans fokus ikke mindst har været at anvende belysningen i sine løsningsforslag til kunderne. Senest kommer han fra en stilling i belysningsbranchen.

Som salgschef i Flash Light er Jack Strøm ansvarlig for profilering og synliggørelse af virksomhedens produkter, løsninger og ydelser over for arkitekter, rådgivere, installatører, grossister og toneangivende aktører, ligesom han skal stå for den daglige ledelse og udvikling af virksomhedens eksterne og interne salgskonsulenter.

Med sin forståelse og indsigt i markedsforholdene bliver Jack Strøms ansvarsområde samtidig at betjene rådgivermarkedet og bistå med sparring og løsninger til projektopgaver - blandt andet for arkitekter, indretningsfirmaer og butikskæder samt opgaver med kontorer og mødelokaler. Markeder, hvor Flash Light i forvejen står stærkt, men ønsker at cementere og udbygge sin position yderligere.

Flash Light A/S producerer professionelle belysningsløsninger af høj teknisk og designmæssig kvalitet. Det brede sortiment distribueres primært gennem el-grossister i Danmark og udlandet og via indretningsvirksomheder.

Jack Strøm er 46 år og bosat i Bjæverskov sammen med sin hustru og deres tre børn i alderen 12, 15 og 18 år. I fritiden har han gennem mange år været fodboldtræner i Herfølge Boldklubs Eliteafdeling for U12-U15.

01.03.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Overbevisende LED-løsning til haller og showrooms

17.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Knivskarp belysning med UFO

10.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Effektivt LED-armatur fra Flash Light

02.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Stilfuld belysning til inde- og udendørsarealer

Flashlight byder efteråret velkommen

06.09.2016Flash Light Group A/S

Sponseret

15.07.2016Flash Light Group A/S

Sponseret

Ny belysning giver bedre arbejdsmiljø