Flere standardtavler fra Lauritz Knudsen
Lauritz Knudsen har udvidet sortimentet af færdigmonterede el-tavler til private boliger.
Lauritz Knudsens udvidede sortiment af standardtavler betyder, at installatører nu kan vælge mellem 50 forskellige standardtavler, der er hurtige at montere - og ikke mindst typetestet og dokumenteret på forhånd. Det store sortiment af standardtavler spænder fra små el-tavler, beregnet til 1-værelses lejligheder, til tavler i store parcelhuse på et par hundrede kvadratmeter. Med en standardtavle slipper installatøren for at skulle bekymre sig om dokumentation og typetest af de forskellige tavlekomponenter. Tavlen leveres færdigsamlet og klar til montering, og alle tavlerne er desuden bestykket med HPFI-afbryder i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens nye krav.
-JR