01.06.2017  |  VVS  |  Branchen

Geberit leverer gulvafløb til Frihavns Tårnet i København

I den tidligere DLG-kornsilo i Nordhavn har man færdiggjort 78 luksusboliger, hvor Geberit har leveret installatørvenlige gulvafløb i 130 badeværelser.

Med fokus på enkelthed og brugervenlighed har Geberit netop fået installeret deres afløbsrende CleanLine i i alt 130 badeværelser i Frihavns Tårnet i København.

Oprindeligt havde hovedentreprenøren, HHM, i samarbejde med arkitekten og bygherren valgt et andet afløb, men i sidste ende var det altså Geberit, der fik tildelt opgaven:

”CleanLine har den fordel, at man kan stå på byggepladsen og skære skinnen til med en nedstryger. Samtidig har det været vigtigt for os at finde en selvrensende vandlås, og det har Geberits CleanLine”, siger Thomas Winding, der er afdelingschef hos HHM.

Alle 78 boliger er for længst solgt, og badeværelserne er specialdesignede med innovative løsninger. For eksempel har gulvafløbet en fastmonteret vådmembran i afløbsskålen, hvilket gør det nemt at installere og nedsætter risikoen for lækager.

Samtidig er afløbsskålen i ren plastic i modsætning til mange andre, hvilket gør, at man slipper for, at der er flere materialer, der modarbejder hinanden, hvilket med tiden kan få følger for installationen.

Udover de 130 badeværelser er Geberits CleanLine for nylig også installeret på alle badeværelser på Hotel Randers.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere