21.09.2016

Gemina Termix lancerer fuldisoleret fjernvarmeanlæg

Fjernvarmeproducenten Gemina Termix er klar med en ny og fuldisoleret udgave af anlægget Compactstation 28.

Danmarks største producent af fjernvarmeanlæg, Gemina Termix, er klar med fjernvarmeanlægget Compactstation 28 i en ny og isoleret udgave.

Det fuldisolerede anlæg til større bygninger blev udviklet som følge af Dansk Standards skærpede krav til det maksimale energitab fra bygningsinstallationer – og dermed også til isoleringen af fjernvarmeanlæg.

Læs også: Nyt projekt forbinder jyske varmepumper med bornholmske varmeanlæg

Det nye produkt gør Gemina Termix til den eneste fjernvarmeproducent på det danske marked, der tilbyder fuldisolerede væghængte fjernvarmeanlæg til større bygninger. Salgdirektør Lars Christensen siger om det nye produkt:

”De nye fuldisolerede Compactstation 28-produkter reducerer varmetabet med over 80 procent og overholder derfor som de eneste DS 452-kravene uden behov for yderligere isolering. Samtidig er produkterne med afsæt i kundernes konstruktive feedback optimeret på en lang række andre områder, der samlet gør Compactstation 28 til den uden sammenligning mest færdige løsning i det her segment”, siger han.

-CHM

Mere fra Clara

Clara Hennecke Mikkelsen

Redaktionsassistent, Installator.dk

Korte nyheder til Installatør.dk og hertil knyttede nyhedsbreve og printmagasin. Derudover læser jeg korrektur på andres tekster, og løser andre forefaldende, journalistiske opgaver.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere