Høyrup & Clemmensen belønner medarbejderne

Høyrup & Clemmensen opnåede virksomhedens hidtil bedste resultat i 2015. Det skyldes blandt andet en stor indsats fra virksomhedens medarbejdere, der derfor belønnes med en ekstraordinær bonus.

Administrerende direktør Tom Lindquist er tilfreds med, at Høyrup & Clemmensens strategi og medarbejdernes store indsats bærer frugt..

2015 var et særdeles godt regnskabsår for elinstallationsvirksomheden Høyrup & Clemmensen, der specialiserer sig i sikringsanlæg og bygningsautomation. Faktisk så godt, at det blev til et historisk rekordoverskud på 11,6 millioner. Overskuddet er mere end fordoblet i forhold til 2014, hvor resultatet endte på 4,9 millioner kroner.

Ifølge virksomhedens ledelse er det særligt medarbejderne, der kan høste æren for det store overskud. Netop derfor har ledelsen valgt at udbetale over fem procent af årets overskud som ekstraordinær bonus til virksomhedens 118 medarbejdere.

Læs også: Høyrup & Clemmensen sikrer energibesparelser i folkeskoler

Et klap på skulderen til medarbejderne
For Høyrup & Clemmensen er det vigtigt at kunne tiltrække de rigtige medarbejdere. Og bonussen er derfor et led i strategien om at skabe en virksomhed, der er attraktiv og rummelig i sin tilgang til efteruddannelse og karrieremuligheder. Det er nødvendigt for at finde og fastholde nye medarbejdere i hovedstaden, hvor ledigheden for elektrikere er under en procent, lyder det fra virksomheden.

Den ekstraordinære bonus vækker da også glæde blandt virksomhedens elektrikere og elinstallatører, der tager den ekstra check som et klap på skulderen.

”Vi er glade for at blive belønnet og værdsat. Jeg havde bestemt ikke regnet med en bonus, men vi ser det som ros fra ledelsens side”, siger Danni Skov, der er tillidsrepræsentant i virksomheden. 

Fald i indtjeningen i 2016
Elinstallationsvirksomheden har, ifølge administrerende direktør Tom Lindquist, i 2015 formået at hæve dækningsbidraget, mens kapacitetsomkostningerne er holdt på samme niveau. Det forbedrer resultatet for Høyrup & Clemmensen. Men på grund af mange opstartsinvesteringer på markedet for intelligente bygninger forventer virksomheden et fald i indtjeningen i 2016. Alligevel er direktøren ikke i tvivl om, at ledelsen valgte rigtigt, da de besluttede at give medarbejderne andel i den flotte bundlinje.

Læs også: Tema om intelligente installationer

”Vores resultat er historisk, så vi synes bestemt, at medarbejderne skal have et ekstra klap på skulderen. De er meget loyale, og forhåbentlig har de lyst til at blive hos os. Branchen har svært ved at tiltrække nye medarbejdere, så vi skal først og fremmest beholde de gode medarbejdere, vi har”, siger Tom Lindquist.

-SSM

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle