Hele elnettet lagt i jorden i 2030
I løbet af de kommende år vil luftledningerne gradvis forsvinde fra landskabet. Det er ikke mindst de mange folkelige protester mod etablering af højspændingsmaster, som har skubbet til den politiske udvikling. Samtidig vil det nye elnet bane vej for flere vindmøller.
Højspændingsnettet i Danmark skal moderniseres, og en gruppe eksperter fra Energinet.dk og landets ni regionale transmissionsselskaber og Dansk Energi har nu en plan for, hvordan det kan gøres. I en omfattende kabelhandlingsplan skitserer de, hvordan luftledningerne på elektricitetens landeveje (transmissionsnettet på 132/150 kilowolt) kan blive erstattet med kabler i et samspil med et udbygget motorvejsnet (400 kV-nettet).
Allerede i 2008 bestilte miljøministeren en redegørelse vedrørende den fremtidige udbygning og kabellægning af el-transmissionsnettet. Da redegørelsen forelå, blev den gransket af partierne bag energiforliget, hvorefter politikerne i november samme år kom med deres udspil vedrørende den fremtidige udbygning. Det blev herunder bestemt, at nogle af de eksisterende luftledninger til 400 kV-nettet snarest skal ombygges, lige som det blev besluttet, at alle 132-150 kV luftledninger skal kabellægges i henhold til en sammenhængende kabelhandlingsplan, efterhånden som de er nedslidt og udtjent. Det er med andre ord slut med at levetidsforlænge de højspændingsmaster, som i årevis har spredt sig over det danske landskab.
Ud over at forskønne landskabet, vil planen også gøre det muligt at aftage langt mere vindkraft, især fra den jyske vestkyst, hvor der ventes en omfattende udbygning både med hav og -landvindmøller. Noget sådant er der da også behov for, hvis Danmark skal leve op til de politiske mål for vedvarende energi.
Det kan imidlertid være op til seks gange dyrere at kabellægge 400 kV-ledninger end at opføre dem som luftledninger. Alene prisen for at nedgrave ledningerne har derfor holdt politikerne tilbage fra at påbegynde det omfattende og langvarige arbejde.
Mere vindkraft er en forudsætning
Vi har regnet på, hvad det ville koste, hvis projektet skulle gennemføres i løbet af enten 30 år eller over en mere forceret periode på 20 år, forklarer netplanlægningschef Bjarne Gellert fra Energinet.dk.
Forligspartierne besluttede, at nedgravningen af kablerne skal gennemføres i løbet af kun 20 år, hvilket for 132-150-kV-nettets vedkommende vil koste 14,5 milliarder kr.
Luftledningerne ved en række byer forventes dog at blive taget ned allerede inden for de kommende ti år. I planen er der forudsat en markant øget mængde vindkraft, samt at Danmark generelt får et mere fleksibelt elforbrug, hvor elbiler og varmepumper indgår som væsentlige elementer.
Ydermere er der i handlingsplanen taget hensyn til muligheden for at eksportere overskud af vindkraft samt importere el, når det ikke blæser.
To forskellige teknologier
Beslutningen om at kabellægge fremtidige højspændingskabler skal samtidig ses i lyset af, at det gennem de senere år er blevet stadig vanskeligere at få godkendt nye luftledninger.
Energinet.dk har f.eks. længe ønsket en 400 kV-luftledning mellem Endrup og Idomlund langs den jyske vestkyst, men det har der været store folkelige protester mod. Modviljen fra borgerne har således skubbet til den politiske beslutning.
I det eksisterende transmissionsnet er der i dag 3.250 systemkilometer 132/150 kV-luftledninger, mens kun beskedne 450 kilometer 132-150 ledninger til dato er lagt ned i jorden.
Bjarne Gellert understreger, at moderniseringen af el-transmissionsnettet vil sætte gang i en masse nye anlægsprojekter, hvilket formentlig også vil give nye opgaver til landets elinstallatører.
Systemmæssigt er der stor forskel på jord- og luftledninger. Omlægningen betyder, at transmissionsselskaberne teknisk skal bevæge sig ud i forholdsvis ukendt land. Kabler opfører sig på en anderledes måde end luftledninger. De skaber i langt højere grad reaktiv effekt i vekselstrømssystemet. Reaktiv effekt mindsker bl.a. overføringskapaciteten i nettet, og den kendsgerning, at der er tale om en anderledes teknologi, skal installatørerne og andre involverede teknikere derfor forholde sig til, siger Bjarne Gellert.