Hofor til forbrugere: Hold øje med grønt vand i vandhanen

Selvom Hofor har droner i luften for at finde utætheder på fjernvarmerør, kan de ikke spore utætheder i folks private varmtvandsbeholdere. Derfor skal beboere i Vanløse og Brønshøj holde øje med grønt vand i ugerne 35 og 36.

Er der hul i en privat varmtvandsbeholder, kan det betyde, at der kommer postevand ud i fjernvarmenettet, eller at der kommer fjernvarmevand ud af hjemmets vandhaner eller brusere. Ingen af delene er godt for noget, vurderer Hofor. Arkivfoto..

I den seneste tid har man hos forsyningsselskabet Hofor sendt droner med infrarød teknologi i luften i Brønshøj og Vanløse for at finde utætheder på de mange kilometer fjernvarmerør under jorden, der skal repareres til gavn for miljø og økonomi.

Der er dog lækager, som dronerne ikke har mulighed for at spore – utætheder i folks private varmtvandsbeholdere:

”Vi har haft stor succes med at flyve med droner og finde lækager på de ledninger, der løber under bydelens gader og haver. Efterfølgende har vi haft travlt med at reparere de huller, vi fandt til gavn for både fjernvarmenettet, miljøet og kundernes pengepung”, siger Jakob Thanning, der er sektionsleder i Hofor, og fortsætter:

”Men vi kan se, at der stadig tabes vand i bydelene og vil derfor gerne have folks hjælp til at finde utætheder i deres private varmtvandsbeholdere”.

Læs også: Samarbejde om millionstor fjernvarmerenovering

Derfor hæver Hofor trykket i fjernvarmenettet fra torsdag i uge 35 og hele uge 36, så beboere i Vanløse og Brønshøj vil opleve grønt vand i hanerne, hvis deres varmtvandsbeholder er utæt:

”Vi håber, at folk vil hjælpe med at finde utætheder i deres varmtvandsbeholdere. Det vil være til gavn for os alle sammen”.

- EL

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle