HusCompagniets kunder har højere til loftet

Mulighed for loft til kip, større vinduespartier og udsigt til lavere varmeregninger takket være varmepumper. Det er nogle af de fordele, som får boligkøbere til at vælge HusCompagniet.

HusCompagniet solgte 140 huse i oktober og nærmer sig målsætningen om et salg på 1.500 huse i år. Dermed er firmaet landets største husbygger. En af forklaringerne på firmaets succes skal findes i det brede og fleksible program, der blandt andet er gjort muligt ved at installere varmepumper i husene:

- Siden 2010 har vi haft et tæt samarbejde med Vølund Varmeteknik om energiberegninger, rådgivning og levering af miljøvenlige varmesystemer igennem vores vvs'ere. Vi har netop forlænget aftalen yderligere to år. Samarbejdet og sparringen betyder, at vi og vvs'erne har adgang til opdateret viden om de nyeste teknikker, fjernovervågning, lovgivning, miljøforeskrifter, energirammekrav etc., forklarer indkøbsdirektør Ulrich Chrone.

Huskøberne får langt større frihed til at skabe deres egne, individuelle drømmehuse. Kunderne behøver ganske enkelt ikke gå på kompromis: De kan tillade sig at bygge i kip, sætte større vinduer i og lukke masser af dagslys ind - og stadig holde sig inden for energirammerne.

Flere penge

Udgiften til boligopvarmning er meget lav i et nyt og topisoleret hus som HusCompagniets, oplyser indkøbsdirektør Ulrich Chrone:

- Vælger man oven i købet en varmepumpe, får man betydeligt flere kalorier ud af den, end man bruger af strøm på at drive den. Og overstiger forbruget 4.000 kWh om året, bliver man tilmed afregnet en lavere el-pris.

Til alles fordel

Hos Vølund Varmeteknik fortæller salgs- og marketingchef Niels Peter Skov, at samarbejdet med HusCompagniet har værdi begge veje og er et skoleeksempel på, hvordan man opnår optimale løsninger til glæde for alle parter:

- Vi er ofte med helt fra projekteringsfasen, så vores løsninger - hvad enten det er et jordvarmeanlæg eller en luft-til-vand varmepumpe - spiller maksimalt sammen med huset øvrige installationer, fx ventilations- og genindvindingsanlæg. Det handler om at sikre boligejerne et lavt energiforbrug, miljøvenlig opvarmning, høj komfort og godt indeklima. Samtidig høster vi en masse viden og praktisk erfaring gennem den løbende dialog med HusCompagniet. Så der er noget at hente for os alle.

Indkøbsdirektør Ulrich Chrone hos HusCompagniet er enig og tilføjer, at man også trækker på hinandens serviceteams, hvis der en sjælden gang opstår driftstop, eller når anlæggene skal vedligeholdes eller have det årlige, lovpligtige eftersyn.

Yderligere oplysninger:

Ulrich Chrone, indkøbsdirektør, uch@huscompagniet.dk, tlf. 61 62 83 77

HusCompagniet A/S, Plutovej 3, 8700 Horsens, tlf. 75 64 57 99, www.huscompagniet.dk

Niels Peter Skov, salgs- og marketingchef, nps@volundvt.dk, tlf. 26 73 07 51

Vølund Varmeteknik A/S, Brogårdsvej 7, 6920 Videbæk, tlf. 97 17 20 33, www.volundvt.dk

Mere fra...

12.03.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

NYHED Tryghed Erhverv – serviceabonnement til skoler, erhverv og institutioner

20.02.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølunds mest energieffektive jordvarmepumpe nogensinde

09.02.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Ny salgschef hos Vølund Varmeteknik

09.01.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Skift fra NIBE Uplink til myUplink

15.12.2023Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Den grønne omstilling er gået i stå

09.11.2023Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund er også større projekter 🏢