Indien står over for LED-lysende fremtid
Indiens energiminister vil udskifte alle landets gadelamper til LED inden for de næste to år. Rundt regnet er der tale om 35 millioner lamper.
Indien ser ud til at få en LED-lysende fremtid. Landets energiminister har nemlig annonceret, at samtlige gadelamper skal udskiftes til LED inden for to år. Ifølge energinyhedssiden Clean Technica er der tale om cirka 35 millioner lamper, skriver Ingeniøren.
Læs også: Farvel til kviksølvlamper giver millionbesparelser
Tilsammen forbruger de 35 millioner gadelamper 3.400 MW strøm, hvilket kan reduceres til 1.400 MW ved udskiftningen til LED. Ifølge regeringens beregninger giver det en årlig besparelse på 850 millioner dollars.
Læs også: Esbjerg Kommune satser stort på LED
I Indien udgør belysning 18 procent af det samlede elforbrug, mens det globale gennemsnit ligger på 13 procent. Men efter udskiftningen til LED kan Indien komme på niveau med det globale gennemsnit.
-SSM