Intelligent styring og adfærdsregulering nedsætter energiforbruget
Et historisk omfattende energiprojekt er netop afsluttet i Aarhus. Resultaterne viser, at intelligent styring kan give markante økonomiske besparelser samt reduktion af CO2-udledning.
I fire år har forskere fra Aarhus Universitet været i gang med et omfattende fuldskalaforsøg, hvor en 12-etagers bygning med 200 beboere fordelt i 132 lejligheder har fungeret som energilaboratorium, skriver Dagens Byggeri.
Det er den mest gennemmonitorerede bygning, jeg har kendskab til, og vi har haft nogle helt unikke eksperimentelle muligheder for at gennemføre forskellige typer af interventioner og undersøge, hvordan vi kan øge bygningens og beboernes fleksibilitetspotentiale, siger Rune Hylsberg Jacobsen, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet til Dagens Byggeri.
Læs også: Energispareordningen skiller vandene
I alt har 3.500 sensorer, der har været placeret forskellige steder i bygningen, hjulpet forskerne til at kortlægge og bestemme hvordan en moderne beboelsesejendom på bedst mulig vis kan tilpasse sig udbud og efterspørgsel i energinettet.
Efter fire års overvågning kan gruppen bag projektet nu pege på hvilke reguleringer om end meget små der tilsammen kan give både økonomiske besparelser og reduktion af bygningens CO2-udledning.
Det er kombinationen af forskellige interventioner, der ser ud til samlet at kunne flytte energiforbruget. En del handler om regulering af bygningens varme-, pumpe- og ventilationssystemer. Det foregår i princippet backstage ved hjælp af computerstyring. En anden del handler om at gøre beboerne opmærksomme på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at de bruger energi, siger Rune Hylsberg Jacobsen til Dagens Byggeri.
Vi vil gerne spare, men har svært ved at være fleksible
Selvom den enkelte beboer ikke kan mærke den store forskel ved at ændre adfærd, spiller en bæredygtig energiadfærd en vigtig rolle i det store billede.
Forskerne prøvede derfor at få beboerne til at bruge energi når den var billigst og grønnest, eksempelvis når der var godt gang i vindmøllerne, så det var dem, der leverede energien. Forskernes nudging skete blandt andet gennem spil og pointoptjening samt med en lampe i elevatoren, der med et rødt lys skulle vise, når det var den fossile energi, der blev brugt.
Læs også: Dansk Energi hylder forskning i energibesparende teknologi
En af hovedkonklusionerne i projektet blev dog, at det er svært at øge beboernes fleksibilitet når det kommer til energiforbruget.
I vores generation er vi blevet opdraget med, at vi skal spare på energien. Nu skal vi til i højere grad at tænke på, hvordan vi kan være mere fleksible omkring, hvornår vi burger energi, og det er svært, siger Rune Hylsberg Jakobsen til Dagens Byggeri. Han eksemplificerer:
Hvis en ung mand er sulten og gerne vil riste boller, så hjælper det ikke så meget, at vi gør ham opmærksom på, at det er mest hensigtsmæssigt, at han venter lidt. For den enkelte er det jo en meget lille forskel, han kan gøre.
Bygninger og mennesker skal være mere fleksible
Ved hjælp af intelligente installationer lykkedes det forskerne at styre energiforbruget en smule i en grønnere retning i den aarhusianske bygning. Ikke meget, men lidt og lidt har også ret.
Lidt er meget i denne sammenhæng, hvor vi med intelligente systemer kan automatisere mange af de processer, der er med til at sikre et grønnere energiforbrug. Vi har set på bare en enkelt bygnings fleksibilitetspotentiale, men tager vi eksempelvis 1.000 tilsvarende bygninger, så kan vi opnå markante forskydninger i energiforbruget, siger Rune Hylsberg Jacobsen til Dagens Byggeri.
Læs også: Boligejere er ligeglade med solcellepuljen
Forskergruppen vil i fremtiden fortsætte arbejdet med at reducere privatpersoners energiforbrug ved at gøre både bygninger og beboere mere fleksible. Det fire år lange projekt har bidraget med en masse information om energiforbrug, som nu kan bruges i udviklingen af nye, intelligente systemer til bygninger.
-CHM
