Intelligent undervisning

På Roskilde Tekniske Skole er ABB-free@home® og Schuko-stikkontakter blevet en fast del af undervisningen.

ABB’s product marketing manager Rasmus Trolle-Hemmingsen (tv.) sammen med to spørgelystne elever..

21.03.2017

Sponseret

ABB A/S

Både for at lære eleverne om intelligente bygningsinstallationer og fælleseuropæisk materiel, men også fordi spændende undervisning i ny teknologi tiltrækker elever til skolen.

Hos Roskilde Tekniske Skole koger undervisningslokalet, da ABB’s udsendte kigger forbi. Det er dagen før eksamen, og de sidste detaljer skal på plads. Især underviser Allan Schmidt-Petersen giver udtryk for at have sommerfugle i maven. Eleverne virker dog helt klar. Humøret er højt, og de uforvarende ABB-folk bliver bombarderet med kvalificerede, tekniske spørgsmål. 

Roskilde Tekniske Skole har nemlig inddraget europamateriellet i undervisningen som følge af, at elektrikeruddannelsen er blevet delt op i en række specialiserede moduler og har fået et internationalt fokus. Derfor er både ABB-free@home® og Schuko kommet på skoleskemaet.

- El-Fagets Uddannelsesnævn påbyder, at eleverne skal lære om intelligente bygningsinstallationer. Her har vi valgt at undervise i ABB-free@home®, der ved at være busbaseret også minder meget om mere komplekse systemer som KNX, fortæller underviser Allan Schmidt-Petersen fra Roskilde Tekniske Skole.

Ny teknik tiltrækker elever
Det er ikke kun ude i virksomhederne, at der er kamp om at tiltrække kvalificerede medarbejdere og elever. Undervisningsinstitutionerne konkurrerer også, og derfor er Roskilde Tekniske Skole ikke bare forpligtet til at undervise i de nye regler og det nye materiel, men har en reel interesse i at inddrage det i undervisningen. 

- Eleverne taler sammen om undervisningen på de enkelte skoler. Det er helt klart et konkurrenceparameter for os at sammensætte noget superspændende indhold og at have det nyeste tekniske legetøj som ABB-free@home®, understreger Allan Schmidt-Petersen.

Dette bekræftes af eleverne, der giver udtryk for, at deres viden om de nye teknologier giver dem et forspring i forhold til kollegaerne i virksomheden.

- Det er fedt, at vi står stærkere end svendene, når vi kommer ud i virksomheden igen. Vi har fået en grundviden om, hvordan bussystemet fungerer, fortæller Kasper Rasmussen, der er elev på Roskilde Tekniske Skole.

- Hele virksomheden bliver opkvalificeret ved, at eleven lærer de nye teknologier at kende. For så kan de tage den viden med hjem og give den videre til kollegaerne, supplerer Allan Schmidt-Petersen.

Brugerflade giver god service
Eleverne lærer i dag ikke bare at blive dygtige rent teknisk, men også at kunne lave mersalg og servicere kunderne. Det kommer til udtryk, da de fremviser deres snorlige ABB-free@home®-installationer på nogle store MDF-vægge i undervisningslokalet.

- Brugerfladen på ABB-free@home® er nem at gå til. Det er en god service at give kunderne, at de lige kan kigge med og se, hvordan man gør, fortæller Mathias Themsen, der er elev på Roskilde Tekniske Skole.

Roskilde Tekniske Skole har sammen med en række andre tekniske skoler lavet en lokal uddannelsesplan, der understøtter internationalisering og nye teknologier.

Mere fra...

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

22.03.2024ABB A/S

Sponseret

Mød ABB på EL & TEKNIK '24

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske

05.04.2022ABB A/S

Sponseret

ABB og HydrogenPro samarbejder om at optimere produktion af grøn hydrogen

24.01.2022ABB A/S

Sponseret

Så let afregner du elbilers forbrug