Intelligent værktøjsstyring gør dagligdagen lettere hos Danmarks største nedbrydningsvirksomhed

Kingo Karlsen A/S registrerer data fra over 5.000 enheder i det intelligente materiel- og værktøjsstyringssystem TraceTool fra CalWin. Det sikrer fuldt overblik over hvert enkelt værktøj og langt nemmere ordrehåndtering.

I begyndelsen var TraceTool egentlig bare tiltænkt til registrering af Kingo Karlsens almindelige værktøjer.

Men det intelligente værktøjs- og materielstyringsværktøj fra CalWin har vist sig så anvendeligt, at nedbrydningsspecialisten Kingo Karlsen A/S i dag benytter TraceTool til online registrering af alt fra forhammere over containere som lastbiler og øvrige køretøjer – kort sagt alt materiel.

”Jeg havde ærlig talt ikke forventet, at TraceTool ville give os så meget, som det har. Det kræver nogle nye rutiner at lade et it-system klare det hele, men det går lynhurtigt. Og vi bruger i dén grad systemet i vores dagligdag,” siger lageransvarlig Michael Førslev Hansen.

Rummer data på 5.000 værktøjer
Som Danmarks førende nedbrydnings- og saneringsvirksomhed råder Kingo Karlsen over en kæmpe portefølje af værktøjer og materiel, der anvendes på nedbrydninger og miljøsaneringer over hele landet.

I alt har Kingo Karlsen indregistreret over 5.000 enheder i TraceTool. Her opbevares samtlige data, der knytter sig til hvert værktøj – billeder, serienummer, sidst kendte lokationer mv.

Når et værktøj eller et køretøj udlejes til en opgave, skannes enheden ind i TraceTool via en indgraveret stregkode, hvorefter TraceTool automatisk sørger for at holde styr på den pågældende enhed. Og hver gang et værktøj eller et køretøj har været til service, tages der et billede, der ligeledes lægges ind i TraceTool.

Sparer både tid og penge
Det har ifølge Michael Førslev Hansen udmøntet sig i, at han og hans kolleger i dag har et meget bedre overblik over, hvor værktøjer og øvrigt materiel befinder sig henne.

”Vi ved altid med næsten 100 procents sikkerhed, hvor vi har for eksempel vores værktøjer og køretøjer. Det hjælper os også til at spare penge, for vi kan let se, om vi har en ekstra container i nærheden i stedet for at skulle leje eller købe en ny. Så på den måde sparer vi både tid og penge på ikke at skulle leje lige så meget ekstra udstyr som tidligere,” siger Michael Førslev Hansen, der fremhæver, at TraceTool desuden hjælper Kingo Karlsen til at overholde garantibestemmelser og serviceaftaler.

”Når værktøjet har været til service, registreres det i systemet sammen med datoen for næste servicetjek. Derefter giver systemet os via mail og sms automatisk besked, når det er ved at være tid til næste servicetjek.”

Fuld integration med økonomisystem
Senest er Kingo Karlsen gået i gang med at integrere TraceTool med virksomhedens økonomistyringssystem, Navision, så faktureringen af udlejet udstyr og materiel sker helt automatisk. Det pågældende udstyr skannes ganske enkelt ind i TraceTool og knyttes op på det tilsvarende sagsnummer i Navision.

”Så vi skal ikke gøre andet end at skanne ind til den pågældende sag. Så klarer TraceTool og Navision resten,” forklarer Michael Førslev Hansen.

Han er nu ved at uddanne såkaldte TraceTool-superbrugere internt i organisationen. Han lægger ikke skjul på, at det kræver en kulturændring i en organisation at overgå til den slags it-styringsværktøjer, men alene fra 2016 til 2017 er Kingo Karlsens medarbejderes brug af TraceTool blevet øget med 800 procent.

”Hvis nogen spørger mig, om det kan svare sig at få et system som TraceTool, vil jeg til enhver tilråde andre at gøre det samme. Jeg står 100 procent inde for det,” slutter Michael Førslev Hansen.

28.10.2018Calwin A/S

Sponseret

Hurtigt kalkulationssystem gør hverdagen nemmere for Pro Elteknik

25.09.2018Calwin A/S

Sponseret

Lad vores digitale værktøjer minimere spildtiden

13.09.2018Calwin A/S

Sponseret

Arbejder du i Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed?

31.08.2018Calwin A/S

Sponseret

Caverion sparer millioner af kroner med intelligent værktøjsstyring

22.08.2018Calwin A/S

Sponseret

Hole-in-one til CalWin Golfmatch

Lynkurser i CalWin Dynamic EL og EBA

14.06.2018Calwin A/S

Sponseret