Kæmpe solcelle-ordre til Kjeld Jacobsen A/S
Elektrikerfirmaet Kjeld Jacobsen A/S har vundet en ordre på 2 millioner om levering og montering af solceller til Viborgs nye rådhus.
Rådhuset i Viborg får landets tredjestørste solcelleanlæg, som skal leveres af El-virksomheden Kjeld Jacobsen A/S, der har hovedsæde i Skive
Solcelle-ordren til firmaet kommer oven i hvad der i forvejen var en rekordordre om leveringer til Rådhuset i Viborg. I alt skal Kjeld Jacobsen A/S nu levere for omkring 37 mio. kroner til de kommunale bygninger.
Vi leverer og installerer al el, al data, alarmer, videovervågning, kommunikationsudstyr og nu altså også levering og montering af cirka 760 kvadratmeter solceller. Vi regner med at afslutte arbejdet i august, og indtil videre går det rigtig godt. Vi er meget glade for arbejdet, fortæller Kjeld Jacobsen, ejer af Kjeld Jacobsen A/S, til Skive Folkeblad om ordren, der er virksomhedens hidtil største.
Arbejdet omfatter projektering, levering og montering af ca. 760 m2 solceller. Solcellerne monteres på de sydvendte tage af parkeringsoverdækningen.
-LA