Køling skal sikre fremtidens digitale TV
Gemina Termix A/S, der i mere end 20 år har produceret fjernvarmeunits til produktion af varmt vand og varme i en- og flerfamiliehuse, leverer nu også køling.
Gemina Termix A/S, der i mere end 20 år har produceret fjernvarmeunits til produktion af varmt vand og varme i en- og flerfamiliehuse, leverer nu også køling. I første omgang bliver det til DRs og TV2s sendestationer, men køling er absolut et nyt forretningsområde, som virksomheden forventer sig meget af i fremtiden
Gemina Termix har allerede leveret de første køleanlæg til Broadcast Service og de resterende skal være installeret inden november 2009, hvor udsendelse af digitalt TV starter som afløsning for de nuværende analoge TV-sendere. Kølingen skal sikre, at de digitale TV-sendere bliver afkølet. Svigter kølingen, kan det betyde sort skærm.
Rundt i hele Danmark er der fordelt 17 sendestationer, der alle leverer tv-signaler til Danmarks befolkning. Disse master drives og vedligeholdes af selskabet Broadcast Service Danmark, der er et selvstændigt fungerende fællesejet selskab mellem DR og TV2 Danmark A/S.