11.01.2018  |  VVS  |  Branchen

Kjellerup VVS overtager installatør-firma i Silkeborg

Kjellerup VVS vil styrke sin serviceafdeling og har derfor overtaget Bent E. Andersen VVS i Silkeborg.

Kjellerup VVS med 55 ansatte har overtaget driften af Bent E. Andersen VVS i Silkeborg.

Overtagelsen af VVS-firmaet i Silkeborg bunder i to årsager, siger indehaver af Kjellerup VVS, Claus Egholm.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

”Vi vil gerne styrke vores serviceafdeling. Og så vil vi gerne mere ind på markedet i Silkeborg,” siger Claus Egholm.  

Læs også: Ulrik Winther A/S opkøber lokal konkurrent 

Fremtid i Silkeborg 
Virksomheden i Silkeborg arbejder primært med service og renovering inden for VVS, mens Kjellerup VVS især har fokus på nybyggeri og mindre serviceopgaver lokalt i Kjellerup og omegn.

Bent E. Andersen VVS har 14 ansatte, som fremover skal indgå i et team med folkene fra Kjellerup.

De to virksomheder skal først og fremmest lære hinanden at kende. Men Claus Egholm vil ikke afvise, at det på sigt kunne komme på tale at flytte hele servicedelen i Kjellerup VVS til Silkeborg-afdelingen på Hagemannsvej 6.

”Der ligger mange erhvervsvirksomheder og boligforeninger i området, som vi gerne ville kunne tilbyde vores service til. Ligeledes er der mange private både i byen og opland som vi også er interesseret i at servicere med forskellige ydelser,” siger Claus Egholm. 

Læs også: Nyt samarbejde mellem Veltek og Installatør-medierne 

Silkeborg-firmaet blev startet af Bent E. Andersen i 1971 og senere overtaget af Preben Johansson og Peder Sørensen i 2005.
Peder Sørensen vil fortsætte som hidtil, mens Preben Johansson har besluttet at gå på efterløn.  

-JJK  

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere