18.01.2017  |  VVS  |  Byggeri

Kommunale udbud er for komplicerede

Små og mellemstore virksomheder dropper kommunale bygge- og vedligeholdelsesopgaver, fordi udbudsprocessen er for ringe.

Halvdelen af de små og mellemstore håndværksmestre oplever, at i de kommunale bygge- og renoveringsopgaver, der sendes i udbud, er udbudsmaterialet og –processen for dårlig. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri.

Kritikken går på, at udbudsmaterialet ikke er detaljeret nok, og at der samtidig er for meget administrativt besvær for virksomhederne, når de skal afgive tilbud.

Læs også: Optimera udruller fastpriskoncept

”Når selve det materiale som kommunerne opfordrer virksomhederne til at give tilbud ud fra, for eksempel ikke er detaljeret nok, skal virksomhederne bruge tid på at få fat i kommunen og bede om flere informationer”, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Anne Gram. Hun fortsætter:

”Det koster både virksomhederne og kommunerne en masse af unødvendigt arbejde og spildtid, og så bliver det rigtig bøvlet at være med. Jeg kan derfor kun opfordre kommunerne til at være mere nøjagtige i deres udbudsmateriale”.

Læs også: Kender du Danmarks bedste renovering?

Samtidig fortæller Anne Gram, at hver tredje mindre virksomhed mener, at kommunernes krav om fremvisning af dokumentation er noget, der sluger meget tid. Særligt omfanget af oplysninger, der skal med, når virksomhederne afgiver tilbud, er tidskrævende.

”Kommunerne kan med fordel overveje, om alle oplysningerne bliver brugt i praksis, eller om de med fordel blot kan indhentes, hvis det bliver nødvendigt. Det vil lette papirarbejdet for alle parter”, siger Anne Gram på baggrund af undersøgelsen.

Læs mere om undersøgelsens resultater her.

-CHM

Mere fra Clara

Clara Hennecke Mikkelsen

Redaktionsassistent, Installator.dk

Korte nyheder til Installatør.dk og hertil knyttede nyhedsbreve og printmagasin. Derudover læser jeg korrektur på andres tekster, og løser andre forefaldende, journalistiske opgaver.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere