Kompleks ventilationsrenovering skaber konflikter
Installatør, bygherre og rådgiver får i stigende grad sværere ved at skelne mellem det lovede og det leverede, hvad angår ventilationsrenoveringer. Og i takt med at der kommer flere renoveringsopgaver, ligger ansvaret da også i en voksende gråzone, ifølge flere fagfolk.
De mange boligrenoveringer giver grå hår i hovedet på ventilationsbranchens fagfolk og hos bygherrerne, når der opstår uenighed om, hvad der er bestilt, og hvad der er afleveret.
Det er særligt renovering i det almennytte boligbyggeri støttet af offentlige skattepenge, som skaber stor aktivitet i byggebranchen.
"Efterspørgslen på ventilation ved renovering i etagebyggeri er eksploderet, og her er der meget sværere at få frisk luft ind. Så kommer der også flere fejl, siger Christian Grønborg Nicolaisen, sektionschef ved Teknologisk Institut.
Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) er en af Danmarks absolut største boligselskaber med et byggebudget på 800 millioner kroner årligt. Her er byggechef Steen Ejsing især bekymret over den voksende gråzone af ansvar mellem rådgivervirksomheder og leverandører i takt med, at systemleverancerne bliver mere indviklede og udbredte. Så ender det med, at parterne siger, at problemet ligger hos den anden.
Læs også: Mini-renovering åbner op for stort ventilationsanlæg
"Leverandørerne forholder sig til produktet, mens jeg forholder mig til et behov, jeg vil have løst. De vil levere et produkt, som vi bliver glade for, men hvis det ikke spiller, bliver det et spørgsmål om kroner og øre. Gråzonen er et problem, så jeg er nødt til at være mere tydelig om, hvad vi vil have i afleveringssituationer", siger Steen Ejsing.
Den almennyttige boligsektor står stadig for en milliardstor del af byggebranchens indtjening. Dansk Byggeri forventer, at renoveringsaktiviteten for almene boliger vil være på et højt niveau med 4,2 milliarder kroner i 2016 og 3,4 milliarder kroner i 2017. Det er kun det halve af den almennyttige renoveringsaktivitet på knap otte milliarder kroner i 2014, men vurderes stadig til at være på et historisk højt niveau.
"Det er mange penge, og ventilation er blevet mere kompleks ved renoveringer end ved nybyggeri. Det er især de decentrale anlæg, der ikke spiller, som de skal, når beboerne skruer på dem", siger Steen Ejsing.
Tæt bolig kræver frisk luft
Når byggeriet bliver tættere, skal beboernes ekstra udåndings-CO2 ud med et ventilationsaggregat for at opfylde bygningsreglementets krav om luftskifte.
En nylig undersøgelse af ventilationsbranchen fra den danske producent Genvex viser, at 80 procent af ventilationsbranchens fagfolk oplever øget efterspørgsel på ventilationssystemer, når kunderne vil have bedre luftkvalitet og fjerne fugt i luften.
Det et ikke bygherrens skyld, at gråzonen skiller rådgiver og entreprenøren ad, siger Kim Kronby, bestyrelsesformand i Foreningen Af Ventilationsfirmaer (FAV). Han fremhæver, at totalentreprenørernes kompetencer på ventilationsområdet kan støtte rådgiveren. En god rådgiver skal koordinere snitfladerne og hjælpe kunden, og hvis han ikke kan komme ud i hjørnerne, må han gå til entreprenøren, så de kan løse opgaven sammen.
"Der skal mere plads til totalentreprenøren, og de skal betale nok til rådgiverne, så rådgiverne kan blive skarpere på det, de skal gøre", siger Kim Kronby.
Det behøver ikke være indviklet
58 procent af svarene i Genvex-undersøgelsen viser, at flere kunder har særlige krav til deres ventilation. Tendensen ses i det øgede antal ventilationsløsninger med it-integration til ejendommens it og krav til miljø og varmehåndtering.
Hos DAB efterlyser Steen Ejsing også nogle simple ventilationsprodukter, som beboerne ikke går sur i, når de forsøger at få frisk luft med den rette stuetemperatur. I modsætning til en villaejer, gider lejere ikke bruge den samme energi på at lære produktet at kende og justere det til behovet.
"Skab nogle simplere løsninger, som den enkelte beboer kan bruge. Lejere har en forventning om, at deres bolig fungerer, så hvis ventilationen ikke fungerer, når de piller ved det, vil de have andre til at løse problemet", siger Steen Ejsing.
Læs også: Caverion leverer ventilation til Statens Museum for Kunst
Det kan løses med bedre beboerinformation, mener Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut, der oplever, at boligselskaberne har en tendens til at nøjes med en artikel i beboerbladet.
<p>"Skab nogle simplere løsninger, som den enkelte beboer kan bruge".</p>
Steen Ejsing, byggechef i DAB
Overlevering er mangelfuld
Christian Grønborg Nicolaisen mener heller ikke, at produkterne er blevet mere indviklede. De er bare blevet mere "sofistikerede" og har fået flere knapper at trykke på. Han erfarer, at driftsmedarbejderne nogle steder mangler at få en ordenligt instruktion og må nøjes med en stående briefing, der varer mindre end det tager at drikke en kop kaffe. Når et projekt er overstået, og budgettet er brugt op, er der alt for lidt interesse for at dokumentere og forklare de driftsansvarlige, hvordan ventilationen virker.
"Generelt er instruktionen ved en overlevering mangelfuld. Det ender med en mappe med en masse skilleblade uden en videreformidling af strategien til de driftsansvarlige", siger Christian Grønborg Nicolaisen og fortsætter:
"Man undervurderer vigtigheden af beboermøder, hvor en tredjepart udefra kan fortælle, hvordan systemet virker.
Han støttes af FAV og Kim Kronby, der afviser, at anlæggene er for indviklede til lejerne. Boligselskaberne skal hellere sørge for at advisere og vejlede i god tid med letforståelig information på pixibog-niveau og skærme lejerne fra de store mængde data, som boligadministrationen kan udtrække til statistik og styringsformål.
"De produkter, vi har, er simple nok, så man skal hellere sørge for at involvere lejerne med en høj grad af information", siger Kim Kronby.