Kun otte vil læse til VVS-installatør i Jylland

Den videregående uddannelse til VVS-installatør er lig med jobgaranti. Men meget få vælger uddannelsen, og det bekymrer i branchen. Lige nu har kun otte personer valgt at søge ind i Jylland.

”Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg interesserer mig for den tekniske del af faget og gerne ville designe og projektere installationerne i stedet for at lave den fysiske del”, siger VVS-installatør Stefan Jensen, der tidligere har arbejdet som VVS-montør i syv år i Aarhus. Foto: Dania. .

I sidste uge blev fem VVS-installatører færdige ved Erhvervsakademi Dania i Hadsten, og allerede inden de var færdige, var de headhuntet til job. En af dem var 36-årige Stefan Jensen fra Skanderborg, der har arbejdet som VVS-montør i syv år i Aarhus.

Læs også: Ny elektrikeruddannelse er klar

”Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg interesserer mig for den tekniske del af faget og gerne ville designe og projektere installationerne i stedet for at lave den fysiske del. For mig var der flere perspektiver i at vælge uddannelsen, for vi skal jo arbejde, til vi bliver 70 år, og det holder kroppen ikke til med fx de tunge løft, der er som VVS-montør”, siger Stefan Jensen og forklarer, at en rådgivende ingeniørvirksomhed har rykket for en ansættelsessamtale to gange, men at eksamen har haft første prioritet.

”Nu skal jeg snakke med dem på fredag, og så finder vi ud af det”, smiler han.

Alt udsolgt af nyuddannede
Campuschef Eva Lund fortæller, at de i Hadsten ofte får henvendelser fra virksomheder, der gerne vil have fingrene i de nyuddannede VVS-installatører. Desværre må hun ofte melde ’alt udsolgt’.

”Vi oplever at VVS-installatørenes kompetencer er særdeles efterspurgte i erhvervslivet, men vi har svært ved at opfylde deres behov i øjeblikket. Desværre ser det ikke ud til at blive bedre”, fortæller Eva Lund og fortsætter:

”De seneste optagelsestal ser da ikke gode ud. Lige nu har både vi og det andet uddannelsessted i Jylland tilsammen otte ansøgere til studiestart til august, så der bliver rift om dem om to år. Vi optager indtil studiestart og starter op, men jeg er da bekymret for, hvordan fremtiden kommer til at se ud for branchen”, siger campuschefen.

Brancheforening bekymret
Sådan har Carsten Priess fra installatørernes organisation Tekniq det også. Han var tilstede til dimissionen i Hadsten for at uddele priser til de bedste installatører og energiteknologer, og han er ked af, der kun var fem nyuddannede at vælge mellem på VVS-installatør-uddannelsen.

”Der er virkelig behov for installatører i erhvervslivet, og det er meget ærgerligt, at søgningen til uddannelsen ikke er stor. De foreløbige tal fra erhvervsakademierne ser ikke gode ud. Viden og merværdi adskiller installatørerne fra andre på markedet, og det gør dem attraktive på arbejdsmarkedet. De leverer fejlfrit og godt arbejde, hvor sikkerhed er i højsædet”, siger Carsten Priess.

Han mener, at der i fremtiden vil være et stort behov for installatørerne, der har indgående kendskab til energirigtige løsninger og sikkerhed.

”Installatørerne tænker i hele løsninger. En løsning skal spille sammen med andre løsninger, tilpasses kundernes behov, være driftssikker og brugervenlig. Det er langt fra alle, der kan levere sådan en vare, og derfor er installatørerne så efterspurgte på arbejdsmarkedet”, forklarer Carsten Priess.

Hårdt at være på SU
Hvorfor så få vælger at læse til VVS-installatør har den nyuddannede VVS-installatør Stefan Jensen et godt bud på.

Læs også: Brug efteruddannelse til at specialisere dig

”Uddannelsen er ikke berettiget til voksen-SU, og det betyder, at man kun kan få en almindelig SU. Det er rigtig hårdt, for allerede som lærling vænner man sig jo til at have flere penge mellem hænderne, og som færdiguddannet skal man jo sige farvel til mange tusind kroner udbetalt hver måned”, siger Stefan Jensen, der har prøvet dén del på egen krop:

”Vi har klart måttet skære helt ind til benet, mens jeg gik på uddannelsen. Men det er en investering i fremtiden både i forhold til psyke, fysik og økonomi. Og det har klart været det hele værd”, siger han.

- JKK 

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Alcadon ApS

Sponseret

God indsats skal belønnes!

Installator.dk

Advarsel: Danmark kan mangle elproduktion i kritiske timer

Installator.dk

Energinet vil øge kapaciteten i det eksisterende elnet

Installator.dk

Efter hackerangreb: Danfoss opfordrer til opdatering og bedre sikkerhed

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brugsvand i praksis - hvad virker, hvad fejler og hvad bør vi gøre anderledes?

Fra standardkrav og materialevalg til energioptimering og driftserfaringer

Dato

09.11.2026

Tid

12:15

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

11.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup