Lang ventetid på godkendelse af jordvarme
Kommunerne er alt for længe om at godkende jordvarmeanlæg.
Kommunerne er alt for længe om at godkende jordvarmeanlæg. Sager der burde klares som rutine må nogle steder vente i månedsvis. Sådan hedder det fra DS Håndværk & Industri, som har undersøgt ventetiden i kommunerne, og som blandt andet er arbejdsgiverforening for de håndværkere, der etablerer jordvarmeanlæg.
DS Håndværk & Industri har spurgt 181 virksomheder, hvordan forholdene er i de kommuner de arbejder i. Ifølge DS var resultatet af undersøgelsen, at de fleste kommuner klarer jordvarmesagerne på 14 dage, men at nogle kommuner kunne bruge næsten fire gange så lang tid, og enkelte fik næsten fem måneder til at gå med sådanne sager.