12.09.2017  |  EL  |  Energi

Lars Barfoed skal være ny bestyrelsesformand for Energinet.dk

Venstres energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, har udpeget den tidligere K-formand til at stå i spidsen for bestyrelsen hos Energinet.dk.

Tidligere minister og formand for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed, er blevet valgt som ny bestyrelsesformand for Energinet.dk. Det er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, der har udpeget Lars Barfoed til posten:

”I de kommende år vil forsyningssektoren fortsat undergå en udvikling, som vil kræve fokus på både nationale og europæiske forhold. Derfor er jeg også glad for at kunne udpege en bestyrelsesformand med de rette kompetencer til at overtage posten. Jeg ser frem til det kommende samarbejde”, siger Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Minister bøjer sig for solcelleejere

Formandsskiftet sker efter den tidligere formand, Kim Andersen, valgte at trække sig fra stillingen, da regeringen har udnævnt ham som generalkonsul i Flensborg.

”Kim har været med til at drive Energinet.dk fremad i en tid, hvor forsyningssektoren er i rivende udvikling. Kim har bidraget til Energinet.dk’s arbejde med at sikre en høj el- og gasforsyningssikkerhed, indpasning af mere vedvarende energi i elsystemet og etableringen af udlandsforbindelser på el- og gasområdet. Jeg sætter stor pris på det samarbejde, som vi har haft”, siger Lars Christian Lilleholt. 

Læs også: Tekniq: Positivt med alternativer til ny solcelleordning

Energinet.dk blev oprettet i 2005 og er en selvstændig, statsejet virksomhed, der varetages af energi-, forsynings- og klimaministeren. Rammerne for Energinet.dk er fastsat i lovgivningen, men ellers er det ministeren, pt. Lars Christian Lilleholt, der har den endelige myndighed over selskabet.

-CHM

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere