LED blænder i kontorlokaler
Blænding fra LED-armaturer er et stigende problem. Derfor brugte Foreningen Dansk Center for Lys Lysets Dag til at sætte fokus på, hvad der skal til for at sikre en fornuftig lyskomfort. Budskabet var klart: Installatørerne må ikke gå på kompromis med lyskvaliteten.
LED-lyskilder er efter en snublende start blevet værdige til at indtage rollen som den foretrukne indendørsbelysning. Det gælder både i private hjem og industrivirksomheder, men der er stadig store problemer med blænding specielt i kontorbyggerier, hvor nye supereffektive LED-løsninger potentielt kan gå ud over lyskomforten. Foreningen Dansk Center for Lys brugte derfor den 24. september, Lysets Dag, til at sætte spot på de metodiske udfordringer, der er i forbindelse med blænding.
Blændingsmodeller og metoder til måling af blænding er i praksis belysningsverdenens Missing Link. Det er rigtig svært at måle blænding, og det er derfor ofte her, der bliver gået på kompromis. Det betyder i praksis, at den enkelte installatør skal bruge sin sunde fornuft, når der skal etableres LED-belysning, siger direktør for Foreningen Dansk Center for Lys Anne Bay til installator.dk.
Da blænding er et komplekst, fysiologisk problem, er det svært at simulere blænding og umuligt at måle. Forbrugerne efterspørger i øjeblikket mere dagslys og flere LED-baserede belysningsløsninger specielt i kontorbyggerier. Derfor er der lagt op til, at problemerne med blænding fremover kan blive mere udtalte, pointerer Anne Bay.
UGR-mål ikke tilstrækkelige
Et af blændingsproblemerne er knyttet til de nuværende UGR- mål. De er nemlig ikke designet til LED og er derfor langt fra optimale, når der arbejdes med LED-lyskilder.
Stoler installatørerne på UGR-mål, så kan resultatet være, at blændende LED-løsninger slipper igennem, fordi UGR ganske enkelt ikke fortæller hele historien om, hvor meget LED-lyskilden blænder. Det er komplekst at finde en løsning, så installatørerne er på mange måder overladt til at bruge deres øjne, forklarer Anne Bay.
Ifølge foreningens direktør har alle et ansvar for at mindske blændingsproblemerne. Det er begrænset, hvor meget installatørerne får ud af at læse datablade, så Foreningen Dansk Center for Lys anbefaler, at man installerer et antal prøver, og herefter bruger sine øjne til at vurdere, hvad der virker i forhold til blænding, lysfarve og farvegengivelse. Hertil er der selvfølgelig programmer som FABA Light, der kan hjælpe installatørerne på rette vej.
LEDs blændingsudfordringer
Ifølge Anne Bay er der i øjeblikket yderligere tre store udfordringer, som hun mener, at installatørerne skal have fokus på, når de opererer med LED-lyskilder.
Vi mangler en ordentlig måde at kvantificere blænding på, så vi kan sikre, at belysningen understøtter de menneskelige visuelle aktiviteter og giver mulighed for, at den energi, der bruges på kunstig belysning, anvendes så effektivt som muligt, forklarer direktøren for Foreningen Dansk Center for Lys. Hertil pointerer hun, at de fleste nyere LED-komponenter er små og har en superkoncentreret lysudsendelse. De små armaturer efterlader næsten ingen mulighed for en blød luminansovergang, som er behagelig for øjnene. Så små armaturer med stor lysudsendelser er i sig selv et problem.
Et tredje problem er, at en del kunder er så forhippede på at spare på energiforbruget, at den kritiske sans overfor de nye løsninger går fløjten.
I mange tilfælde oplever jeg, at kunden er mest interesseret i indkøbs- og driftsøkonomien og helt glemmer at tænke på, hvordan lysløsningen skal fungere for de mennesker, der skal bruge den, siger Anne Bay.
Afsæt midler til regulering
Midlerne til regulering er også en vigtig detalje mener Willy Goldby, direktør for Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, FABA. Anlæggene skal indkøres, så belysningsstyrke og dæmpningsprofiler bliver optimale i forhold til brugerne og energiforbruget. Indregulering koster, og det er ofte en post, som skal håndteres, når pengekassen er ved at være tom. Han understreger, at der er beregningsmetoder, der kan hjælpe installatørerne med at beregne belysningsstyrkerne og energiforbruget, men de spares alt for ofte væk.
Hvis beregningerne er begået fornuftigt, så burde installatøren være på sikker grund med hensyn til belysningsstyrken i forhold til lovgivningen. Vi ser bare alt for ofte, at der bagefter ikke afsættes penge til indregulering af belysningen i entreprisen. Det er vigtigt, at installatørerne afsætter midler til indregulering, for ellers er det lige meget, om beregningsmetoderne er optimale, pointerer Willy Goldby.
Han udtrykker ligeledes bekymring i forhold til manglen på nye beregninger, når der er tale om eksisterende anlæg.
Man kan som installatør komme i store problemer, hvis man på eksisterende anlæg med lysstofrør begynder at udskifte disse til LED. Det der oftest sker, er, at de beregninger, som det oprindelige anlæg er lavet ud fra, ikke bliver korrigeret undervejes, siger FABAs direktør Willy Goldby.
Direktøren for FABA opfordrer installatørerne til at korrigere beregningerne, derved opnås langt det bedste resultat, selvom det kræver væsentligt mere arbejde. Hertil er det vigtigt, at installatørerne husker, at der er krav til kunstig belysning, når der er tale om arbejdslokaler. Det drejer sig om DS700-standarden, som næste år bliver erstattet af en europæisk standard.
Med hensyn til blændingsproblematikken pointerer direktør Willy Goldby, at softwareberegninger af UGR-tallene er den bedste rettesnor, som installatørerne har lige nu. Han deler dog Anne Bays bekymringer, og understreger, at installatørerne altid skal bruge øjnene og deres sunde fornuft. Sådan undgås blænding fra LED-lyskilder bedst i praksis.
Dansk Center for Lys har netop afsluttet en stor videnskabelig rapport om blænding, som kan revireres ved henvendelse til foreningen.