LYDHØR ENERGIMINISTER BESØGTE VØLUND VARMETEKNIK

Vølund Varmeteknik i Videbæk havde mandag besøg af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Ministeren var kommet for at drøfte alternative opvarmningsformer.

Med over 40 års erfaring inden for energiløsninger - lige fra biokedler, brændere og solvarmeanlæg til jordvarmeanlæg og luft/vand-varmepumer - har Vølund Varmeteknik i Videbæk en solid viden inden for alternative opvarmningsformer.

Det er produkter, som passer ind i regeringens nye forsyningsstrategi, hvilket netop var grunden til, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt havde ønsket at besøge Vølund Varmeteknik. Besøget skulle samtidig ses i lyset af, at regeringen er ved at afvikle PSO-afgiften, der har været med til at finansiere grønne initiativer som eksempelvis vindkraft og solceller, fordi den er i strid med EU-lovningen. I fremtiden vil regeringen finansiere den grønne omstilling via finansloven.

Ministeren brugte besøget til at høre om branchens udfordringer og drøfte muligheder for at fremme attraktive alternativer som blandt andet miljø- og energivenlige varmepumper. Varmepumper udnytter den solenergi, der er oplagret i jorden, eller den energi som kan "trækkes" ud af luften. Til at drive varmepumperne bruges el fra eksempelvis vindmøller.

Lars Chr. Lilleholt var særdeles lydhør over for de ønsker, ideer og forslag, som adm. direktør Søren Krogh og salgs- og marketingchef Niels Peter Skov fremlagde på besøget.

Yderligere oplysninger:

Søren Krogh, adm. direktør, tlf. 51 44 77 75, soren.krogh@volundvt.dk

Mere fra...

12.03.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

NYHED Tryghed Erhverv – serviceabonnement til skoler, erhverv og institutioner

20.02.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølunds mest energieffektive jordvarmepumpe nogensinde

09.02.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Ny salgschef hos Vølund Varmeteknik

09.01.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Skift fra NIBE Uplink til myUplink

15.12.2023Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Den grønne omstilling er gået i stå

09.11.2023Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund er også større projekter 🏢