02.11.2015

Indspark: Miljøstyrelsen sætter kølefirmaerne i en uheldig situation

Det er uhensigtsmæssigt af Miljøstyrelsen at indfase et nyt kølemiddel uden at have en returordning på plads, lyder kritikken fra Arbejdsgiverne. Organisationen råder folk til at vente med at sælge den nye kølegas, indtil der er fundet en løsning.

Virksomheder, der servicerer køleanlæg, vil vide, at man er ved at udfase kølegassen R 410 A. I stedet skal man anvende den mere miljørigtige, men brandfarlige kølegas R 32.

Læs også: Vi betaler en høj pris for øget konkurrence

Problemet er, at der mangler en returordning. Derfor kan man ikke komme af med den igen, når man tapper den af køleanlæggene, og det er ulovligt bare at lukke den ud i atmosfæren. I stedet er man nødt til at opbevare den.

I Arbejdsgiverne råder vi folk til at vente med at sælge den nye kølegas, indtil der er en løsning på plads.

Om skribenten

Carsten Essler Helmer er energikonsulent i Arbejdsgiverne.
 
Han har ansvar for den faglige rådgivning og sparring inden for drift, udvikling, og optimering af miljø- og energitiltag i medlemsvirksomhederne.

Samtidig opfordrer vi Miljøstyrelsen til at komme hurtigt videre med sagen. Det er simpelthen uhensigtsmæssigt at indfase et nyt kølemiddel uden at have en returordning på plads. Det sætter kølefirmaerne i en uheldig situation, når anlæg med det nye kølemiddel introduceres på markedet. Salg og service er jo deres levevej, så de kan have svært ved at sige nej til kunder, der efterspørger produktet.       

Det er i øvrigt vigtigt, at all,e der servicerer køleanlæggene, er opmærksom på den nye type kølegas. Eksempelvis kan der opstå brand, hvis man svejser på et køleanlæg med R 32. Derfor bør alle, der servicerer køleanlæg, få et kursus i håndtering af brandbare kølemidler. 

Læs også: Specialiser dig

Har man kølegassen stående derhjemme, skal man følge beredskabsstyrelsens vejledning til opbevaring af brandbare væsker i store mængder. Indtil da må man vente på, at der kommer en returordning på plads, og her ligger bolden i den grad hos Miljøstyrelsen. 

Mere fra Carsten

Carsten Essler Helmer

Branchekonsulent for energi hos Arbejdsgiverne

  • Arbejdsgiverne
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere